NORDJYLLAND: Landbrugets udledning af kvælstof til vandmiljøet kan reguleres helt anderledes målrettet end med de forkætrede randzoner langs vandløbene. Den internationale rådgivningsvirksomhed Niras lancerer en metode til at kortlægge udvaskningen af nitrat helt ned på markniveau, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
Metoden indebærer, at der kan skelnes mellem robuste og sårbare arealer, således at miljøindsatsen kan koncentreres om de sårbare områder, mens man kan undgå indgreb på de robuste arealer, der kan klare en intensiv dyrkning med lille risiko for tab af kvælstof.
Den er udviklet under det EU-finansierede program Aquarius, der handlede om at finde løsninger på landbrugets miljø- og klimaudfordringer. Det danske pilotprojekt fandt sted omkring Mariager Fjord (billedet - kilde: Niras). Ved at beregne vandets strømningsveje fra jordoverfladen via grundvandszonen til vandmiljøet viser modellen, hvordan man opnår den mest økonomiske og miljøeffektive indsats.
- Modellen udpeger de områder, hvor man får den største effekt af kvælstofreguleringen. Dermed påvirker man mindst mulige landbrugsareal og har mindst mulig påvirkning af produktion og beskæftigelse.
Og samtidig er det de områder, hvor miljøgevinsten er størst, som reguleres mest, forklarer Jacob Birk Jensen, civilingeniør og teamchef i Niras i Aalborg.
Hans vurdering er, udvaskning af kvælstof til vandmiljøet kun sker fra kun 25-50 procent af landbrugsjorden.
- Resten af arealerne er robuste og her vil indgreb ikke have effekt, siger han.
Metoden kan hermed være svaret på landbrugets ønske om ”intelligente” metoder til at beskytte vandmiljøet. Jacob Birk Jensen kalder det ”en tredje vej”.
Han mener, at det giver god mening at anvende denne metode frem for de aktuelle reguleringsmetoder: 10 meter dyrkningsfri bræmmer, der bliver en realitet fra september, samt kravet om en stor andel af efterafgrøder.
