Energiagentur anklager Rusland for at forværre Europas gaskrise

Rusland kunne øge gasleverancerne til Europa med mindst en tredjedel, hvis det ville, siger leder for IEA.

Lederen af Det Internationale Energiagentur (IEA), Fatih Birol, anklager Rusland for at forværre Europas gaskrise og minder om, at det sker i en aktuel strid om Ukraine.

Den russiske regering har opfundet en energikrise for at sikre sig en politisk gevinst, lader han forstå i et interview til avisen Financial Times.

IEA er en tværnational organisation, der tæller nogle af de største forbrugere af gas og olie. Det har til opgave at følge det internationale energimarked.

Rusland tilbageholder gasleverancer på et tidspunkt med "forhøjede geopolitiske spændinger". Det konstaterer Birol.

- Jeg vil gøre opmærksom på, at dagens lave tilstrømning af gas fra Rusland falder sammen med de forhøjede geopolitiske spændinger om Ukraine, siger han.

Mange lande i EU klager over de manglende leverancer. Der har fået gasprisen til at eksplodere.

Birol antager, at Rusland lige nu tilbageholder mindst en tredjedel af den gas, man plejer at sælge til Europa. Samtidig tømmer man de lagre, som Rusland kontroller i Europa.

- Vi mener, at der er et stærkt element af stramning på det europæiske gasmarked som følge af Ruslands opførsel, siger han.

- Rusland kunne øge leverancerne til Europa med mindst en tredjedel. Det er det centrale budskab.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden