Enevoldsen: - Jeg har en fantastisk kontrakt
Thomas Enevoldsen vil gerne til AaB - men ikke for enhver pris
KØBENHAVN: Lysten mangler ikke. Men i sidste ende kan økonomien komme til at spænde ben for et Thomas Enevoldsen-comeback i AaB-trøjen.
- Nu skal det ikke dreje sig om penge det hele. Men man har ligesom 15 år til at tjene sine penge som fodboldspiller.
- Jeg har en fantastisk kontrakt i Mechelen - også en langt bedre kontrakt end jeg havde i Holland hos Groningen.
- Derfor skal jeg ikke hjem til Danmark for at spille for ingen penge, fortæller Thomas Enevoldsen, hvis agent John Sivebæk istemmer:
- Der er ingen tvivl om, at økonomien er en udfordring. Men Thomas skal også have gang i sin karriere igen. Så er det så spørgsmålet, hvor meget han skal betale for det, illustrerer Sivebæk.
AaB’s afgående direktør Lynge Jakobsen har tilkendegivet sin interesse i at hente Thomas Enevoldsen hjem, og John Sivebæk bekræfter, at flere andre danske klubber også har forhørt sig. Blandt andet AGF, men det er ikke en klub, som Thomas Enevoldsen er interesseret i at komme til at spille for.
Så hellere barndomsklubben AaB.
- Ja, for søren da. Nu skal de også spille europæisk, siger Enevoldsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.