Enevoldsen til Mechelen
Nordjyden Thomas Enevoldsen skifter hollandske Groningen ud med belgiske Mechelen

Mechelen bliver Thomas Enevoldsens tredje klub som professionel efter AaB og Groningen. Foto: Lars Pauli Pressefotograf Lars Pauli
MECHELEN:24-årige Thomas Enevoldsen, der kommer fra Frejlev og har spillet 117 kampe på AaB’s midtbane, er ny mand i belgiske Mechelen.
Ny danskerkoloni?
Midtbanespilleren havde ellers forlænget sin kontrakt med hollandske Groningen for bare fem måneder siden, så parterne havde papir på hinanden frem til sommeren 2014. Men sådan skulle det altså ikke være.
I Mechelen skal Thomas Enevoldsen spille sammen med en anden dansker, nemlig angriberen Mads Junker, der skiftede fra en anden hollandsk klub, Roda, for bare tre dage siden.
Ifølge rygter er landsholdsspilleren Niklas Pedersen også på vej til Mechelen, der blev nummer ni i den bedste bedste belgiske række i den forgange sæson.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.