Sport

Enevoldsen: Vi skal afslutte bedre

AaB-spilleren brændte stor chance i Farum og er kritisk overfor sin udnyttelsesprocent i efteråret

Foto: Lars Pauli
Foto: Lars Pauli Lars Pauli

Opdateret kl. 06:32

FARUM: AaB fortsatte det svingende spil i dette efterår, da de søndag tabte hele 3-0 til FC Nordjylland til Alka Superligaen.

- Vi har et fantastisk topniveau og et rigtig lavt bundniveau. Det er for meget enten eller, og vi evner åbenbart ikke at lukke af og køre 0-0 hjem på en dårlig dag, konstaterer Thomas Enevoldsen.

- Jeg er fint tilfreds med de første 20 minutter mod FC Nordsjælland, hvor vi kom til chancer. Men vi faldt for let sammen, da de scorede til 1-0, mener Enevoldsen.

Han kunne have givet AaB en drømmestart, da han i kampens andet minut slap alene igennem.

- Jeg må bare sige, at jeg skulle have scoret. Det var elendigt afsluttet, og jeg har haft flere lignende chancer her i efteråret, som jeg skulle have sparket ind. Jeg må tilbage på træningsbanen og arbejde noget mere med afslutningerne, sukker Thomas Enevoldsen.

Gå til relaterede emner

Forsiden