Enige politikere gør Mors til en møllefri ø
Modstandere kvitterede med klapsalver, da kommunal- bestyrelse sagde nej til kæmpevindmøller. Eksisterende møller får lov at blive
MORS: Der lød et lettelsens suk blandt de ca. 60 fremmødte modstandere af kæmpevindmøller, og der blev kvitteret med klapsalver, da en enig kommunalbestyrelse mandag aften vedtog at sige nej til flere vindmøller på Mors end de eksisterende. Der har ellers fra ansøgere været ønsker om at opstille såkaldte kæmpevindmøller på øen.
Kun Meiner Nørgaard (DF) deltog ikke i sagsbehandlingen på grund af inhabilitet. Borgmester Hans Ejner Bertelsen (V) påpegede, at Mors i forvejen uden opstilling af store kæmpevindmøller bidrager godt til produktionen af grøn energi i Danmark og fortsat vil gøre det ved blandt andet brug af solceller og alternative energiformer.
- Det har vist sig, at vi producerer mere strøm, end vi forbruger, konstaterede han.
Opstilling af flere kæmpevindmøller ville have haft negativ indvirkning på øens kultur og landskab. Dertil kommer hensynet til øens borgere, understregede borgmesteren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.