Epilepsi forvekslet med fuldskab
Veninder ønsker bedre udannelse af dørmænd, efter de har haft en ubehagelig oplevelse i forbindelse med et epileptisk anfald på diskotek
Opdateret kl. 07:42
AALBORG: En almindelig bytur lørdag aften, er blevet til et voldsomt minde for de to veninder Sussanne Mejer Thøgersen og Jenny Boelsmand.
Susanne Mejer Thøgersen fik et epileptisk anfald midt på dansegulvet hos et af byens diskoteker. Men Jenny Boelsmand fik hende lagt i aflåst sideleje og skabt frie luftveje, indtil hun blev afbrudt
- Da dørmændene kommer, skubber de til mig og råber, at jeg skal holde mig væk. Jeg kan bare se til, mens de hiver Sussanne med sig, fortæller Jenny Boelsmand.
Hører ikke efter
Hun forsøgte at fortælle dørmændene, at der var tale om epilepsi, men alligevel placerer de Sussanne på en stol.
- De var meget voldsomme overfor os. Det virkede som om, at de ikke forstod, at der var tale om epilepsi.
Efter tyve minutter bliver en ambulance tilkaldt.
- Når man kramper så længe, så kan man reelt dø af det. Så der skulle nok ikke have gået ret meget længere tid, og det skræmmer mig, siger Sussanne Mejer Thøgersen.
Handlede korrekt
Indehaver af diskoteket Manhatten, hvor episoden fandt sted, mener, at dørmændene har handlet korrekt.
- De tog hende med udenfor, fordi hun ikke kunne ligge midt på dansegulvet. Samtidig ville de have hende væk fra strobelyset. Det er rigtigt, at de var hårdhændede over for veninden. Men de vurderede, at det var nødvendigt, fordi hun ikke lod dem udføre deres arbejde, siger Finn Hvillum.
Ønsker bedre uddannelse
Pigerne vil ikke gøre mere ved sagen. Men de ønsker, at dørmændene bliver bedre uddannet.
- Vi kræver ikke, at dørmændene skal være uddannede falckreddere. Vi ønsker bare, at de kan kende forskel på fuldskab og et anfald, om det så er af epilepsi eller sukkersyge, siger Sussanne Mejer Thøgersen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.