Er der en katte-hader på spil?
Kat vendte forbrændt hjem til ejer i Hjørring
Opdateret 09. juni 2022 kl. 10:39
HJØRRING: Nordjyllands Politi har i weekenden modtaget en anmeldelse om dyre-mishandling.
En katte-ejer fra Lundergårdsparken i Hjørring kunne ikke forstå, at katten ikke vendte tilbage lørdag morgen efter sine natlige udskejelser. Senere på dagen vendte den dog hjem, men hårdt medtaget.
- Katten var forbrændt flere forskellige steder. Og anmelderen har haft den til behandling hos en dyrlæge, der har sagt, at skaderne ikke kan være selvforskyldte, så måske er det en lokal katte-hader, siger vicepolitikommissær Søren Bach, Nordjyllands Politi i Hjørring.
Han oplyser, at politiet nu skal have kigget nærmere på sagen - og at man naturligvis gerne vil høre fra folk, der måtte have set eller hørt noget, der kan have relevans for opklaringen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.