Er der et liv efter Facebook...?
Ungdomsmesse i Abildgård Kirke satte fokus på unges brug af sociale medier
FREDERIKSHAVN: Hvordan påvirker de sociale medier vores liv? Fanger de os, eller er de en befrielse? Og er der et liv uden Facebook? Frelst eller forbandet?
Det var temaet for årets ungdomsmesse i Abildgård Kirke torsdag aften.
Elever fra Hørby Efterskole og et udvalg fra Frederikshavn provsti med ungdomspræst Kristian Brogaard i spidsen, havde planlagt og arrangeret messen, der var helt på de unges præmisser.
Frelst eller forbandet?
Kristian Brogaard har fem-seks gange besøgt Hørby Efterskole, hvor eleverne selv har valgt tema, sange og indhold i ungdomsmessen, der samlede omkring 220 unge fra det meste af kommunen.
Vores forhold til sociale medier som Facebook, Twitter og Instagram blev belyst fra flere synsvinkler:
Eleverne, der bliver opdateret på det sidst nye og holder kontakten, uanset hvor de befinder sig. Men også afhængigheden, der følger med. Mobningen, som er flyttet over på Facebook og Snapchat. den manglende fortrydelsesret, når du er hurtig på tasterne og den ukoncentrerede stemning i klasselokalet, når alle kigger på hver sin skærm.
Brødrene Hejslet
Igennem talktime, ung musik og gospel belyste de unge de mange dilemmaer, der følger i kølvandet på de sociale medier.
Musikken blev blandt andet leveret af bandet ”One4All” med brødrene Andreas (guitar) og Joachin Hejslet (keyboard), Runi Joensen (bas) og Jens Ole Eckardt Nielsen (trommer), og sammen med et fælles ungdomskor bød de på et potpourri af sange fra navne som Adele, Lady Gaga og Manhatten Transfer.
220 unge deltog i ungdomsmessen i Abildgård Kirke, heriblandt en del kommende konfirmander, FDF’ere og spejdere.
Pressefotograf Henrik Louis deltog også og skød disse fotos.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.