Er dit hus truet af oversvømmelse?
Et nyt kort viser hvor risikoen for skader er størst
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:13
DANMARK: Et nyt Danmarkskort med blå plamager. Det er et nyt redskab, som skal give både boligkøbere og boligejere overblik over, hvor der er størst risiko for at få vand i kælderen, når der er skybrud eller stormflod i Danmark, skriver epn.dk.
Hvor ender vandet?
Det er Miljøministeriet og Forsikring & Pension, som fra torsdag lægger en såkaldt hydrologisk model på nettet. På den kan man ved selvsyn konstatere, hvor vandet løber hen, og hvor det ender, når der er skybrud.
Modellen kan man finde på www.kortforsyningen.dk.
- De nye kort indregner al kendt viden om broer, rørlægninger under veje med videre. Derfor giver de et meget mere retvisende billede af, hvor vandet bevæger sig hen, siger underdirektør i Forsikring & Pension, Torben Weiss Garne til epn.dk.
Forsikring bekymrer
Det nye kort kunne måske få nogle husejere til at ryste på hænderne ved tanken om, at kortets afsløringer kan få deres husforsikring til at stige til uanede højder. Men der er ifølge Torben Weiss Garne ingen grund til bekymring.
- I langt de fleste situationer kan husene forsikres. Og de familier, der er i knibe, er ikke i knibe på grund af de her kort, men fordi de har haft gentagne høje udgifter til vandskader, siger han til epn.dk.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.