Er hvidt brød virkelig sundere for nogle?

Lyst brød kan være lige så sundt som groft, skriver flere medier, fordi et forsøg har vist, at nogle menneskers blodsukker stiger mindre, når de spiser lyst brød, end når de spiser groft.

Arkivfoto: Colourbox

Arkivfoto: Colourbox

SUNDHED:Lyst brød kan være sundere for nogle mennesker end hjemmebagt surdejsbrød, skrev en række udenlandske medier for nylig.

Baggrunden er, at et israelsk forsøg har vist, at nogle menneskers blodsukker stiger mere, når de spiser groft, hjemmebagt brød, end når de spiser lyst, industrielt forarbejdet brød. Men det er helt forkert at tolke det ellers velgennemførte forsøg, som om at hvidt toastbrød og franskbrød kan være sundere end hjemmebagt fuldkornsbrød, lyder det fra danske forskere.

- Det er fuldstændig forfejlet at sige, at lyst brød er sundt for nogle på baggrund af et enkelt, lille forsøg, siger Oluf Borbye Pedersen, der er professor på Københavns Universitets Sektion for Metabolisk Genetik, til Videnskab.dk.

I det israelske studie har forskerne testet, hvordan tyve raske forsøgspersoner mellem 18 og 70 år reagerer fysiologisk på i en uge at spise en kost rig på enten lyst, forarbejdet brød eller hjemmebagt surdejsbrød lavet af fuldkornsmel.

Hos nogle af forsøgspersonerne steg blodsukkeret, når de spiste meget lyst brød, mens det ikke steg lige så meget, når de spiste det grovere surdejsbrød. Hos andre var det omvendt. På den baggrund konkluderer blandt andet The Sun, at "chokerende" resultater viser, at "skiveskåret hvidt brød er lige så sundt som mørkt brød."

Men det israelske forsøg med kun tyve deltagere er oppe imod en lang række, meget omfattende undersøgelser, som viser, at en kost rig på fuldkorn på lang sigt beskytter mod en række sygdomme, siger Anne Tjønneland, der er ph.d. og overlæge i Kræftens Bekæmpelse.

- Evidensen for, at fuldkorn beskytter mod kræft, hjertekarsygdomme og type 2-diabetes, bliver faktisk stærkere og stærkere," siger Anne Tjønneland.

Hun har selv været med til at lave store, flere-årige befolkningsundersøgelser, som viser, at folk, der spiser mange fuldkornsprodukter, lever længere og sjældnere får visse kræftsygdomme.

Selvom resultaterne af det israelske studie bliver overfortolket, er de dog på mange måder interessante, siger både Oluf Borbye Pedersen og Anne Tjønneland, efter at de har læst den videnskabelige artikel. Studiet bekræfter tidligere forskning, som viser, at der kan være individuelle forskelle på, hvordan forskellige mennesker reagerer på de samme fødevarer, og at forskellene afhænger af vores tarmbakterier.

Oluf Borbye Pedersen har fulgt de israelske forskeres arbejde tæt og har også selv lavet forskning, som viser, at vores individuelle sammensætning af bakterier i tarmen er afgørende for, hvordan vi reagerer på den mad, vi spiser.

- Vi er på vej mod et paradigmeskifte, hvor tanken om, at en type mad er sund for alle, bliver udfordret. Vi forskere bliver mere og mere i tvivl om, hvorvidt den generelle, sunde kost findes, siger han til Videnskab.dk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.