Er klar til at rykke ud som regnskabskyndig
Jesper Sørensen, Ræhr, har stiftet sit JS Bogholderiservice
THISTED: Efter flere år i det private erhvervsliv, har 33 årige Jesper Sørensen, Bøgevej 12 i Ræhr, fået mod på at stifte sit eget regnskabsfirma, som han har døbt JS Bogholderiservice.
Jesper Sørensen er uddannet regnskabsassistent i 2002, og har siden læst videre til akademi-merkonom. Desuden har han taget flere enkeltfag i regnskab på HD.
Sin praktiske uddannelse tog Jesper Sørensen på Novo Nordisk i Lyngby.
Jesper Sørensen og hans hustru er fra Thy, og i 2008 valgte de at bosætte sig i Ræhr, og i december var han klar med sit firma JS Bogholderiservice.
På timebasis
Han fortæller, at han arbejder på timebasis, og at hans viden navnlig kan komme mindre håndværksmestre til gavn.
- Jeg er sikker på, at jeg kan gøre det billigere end de store revisionsfirmaer, og jeg tror også, at kunderne vil opdage, at jeg er mere fleksibel og lettere at komme i kontakt med, end hvis det var et stort firma, siger han.
Jesper Sørensen fortæller, at han kan sidde med det daglige bogholderi og føre fakturaerne, eller han kan udarbejde årsregnskabet, så det er klar til at blive skrevet under af en revisor.
Solcelleregnskab
Det seneste år har boligejerne vist den helt store investeringslyst i solceller.
Jesper Sørensen siger i den forbindelse, at der er specielle skatteregler, som giver fradrag på selvangivelsen.
- Ejerne af et solcelleanlæg skal indberette et regnskab i selvangivelsen, og det regnskab kan jeg lave for ejerne af et solcelleanlæg, og det gør jeg for en fast takst, siger han.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.