Erevik tweeter: Tager tre måneders barsel
Aalborg Håndbolds profilerede målvogter skriver på Twitter, at han tager barsel efter nytår
AALBORG: - Så bliver årets sæson af den korte slags. Tager tre måneders fædreorlov fra en gang i det nye år, skriver Ole Erevik mandag på det sociale medie Twitter.
Men fans af Aalborg Håndbold kan godt ånde lettet op. Selvom Ole Erevik er i lykkelige omstændigheder, betyder det ikke, at Aalborg må undvære den norske målvogter i forårets vigtige kampe. Twitter-beskeden var heldigvis en joke fra Ole Ereviks side.
- Jeg havde hørt rygter om, at fædre har ret til 14 ugers barsel i Danmark, så det tænkte jeg, at jeg ville tage, griner nordmanden og forsikrer, at det naturligvis var en spøg.