Erhverv

Aalborg-firma køber sig til verdens bedste teknologi

Blue World Technologies har lavet en afgørende investering

PR foto
PR foto

AALBORG: Blue World Technologies vil snart på begynde på opførslen af en brændselscellefabrik med en kapacitet på 50.000 enheder. Fabrikken skal bruges til fremstilling af brændselsceller til el-biler.

Nu har Aalborg-virksomheden købt 15 procent fra en vigtig konkurrent, nemlig Danish Power Systems, der laver MEA-teknologi (membrane electrode assembly). Det er en vigtig komponent til at fremstille brændselsceller med.

Købet sikrer vigtig viden til Blue World Technologies.

- Brugen af MEA-teknologien fra Danish Power Systems i vores methanol-brændselscellesystemer betyder, at vores systemer vil være baseret på den bedste teknologiplatform på markedet,” skriver Anders Korsgaard, CEO ved Blue World Technologies i en pressemeddelelse.

Bonusinfo

Tidligere i år fejrede Danish Power Systems 25-års jubilæum indenfor udvikling og produktion af MEA-komponenter baseret på HT PEM-teknologi (High Temperature Polymer Electrolyte Membrane). Få år efter, at Danish Power Systems blev etableret tilbage i 1994, var de blandt de første virksomheder i verden, der arbejdede med HT PEM-teknologi, og mange års forskning og udvikling har resulteret i en markedsledende position inden for produktion af MEA-komponenter. Udover MEA-produktionen har Danish Power Systems et meget stærkt R&D-team, der - i tæt samarbejde med eksperter fra nogle af de mest anerkendte universiteter og institutter i verden - kontinuerligt arbejder med teknologioptimering og prisreduktion.

Brændselsceller

Laver strøm via methanol eller brint, som danner el, varme og vand.

Methanol kan fremstilles syntetisk og af biomateriale.

I 1839 kom den første demonstration af brændselsceller. Teknologien tog fart i 60’erne i forbindelse med rumfart.

Energiformen kan anvendes eksempelvis på kraftværker, i biler og inden for skibsfart.

Læs også

Forsiden