Pengeinstitut

Nordjysk pengeinstitut nedlægger sig selv: Det skal der ske nu

Ingen stemte imod ledelsens forslag

Bestyrelsesformand Kasper Hansen forklarer om nedlæggelsen af DIN Andelskasse på den ekstraordinære generalforsamling. Foto: Bo Lehm
Bestyrelsesformand Kasper Hansen forklarer om nedlæggelsen af DIN Andelskasse på den ekstraordinære generalforsamling. Foto: Bo Lehm Bo Lehm

Opdateret 06. marts 2020 kl. 09:46

AALBORG: Ingen af de fremmødte andelshavere stemte imod ledelsens forslag på torsdag aftens ekstraordinære generalforsamling i DIN Andelskasse (tidligere Østervrå Andelskasse).

Det betyder, at andelskassens udlån og aktiviteter bliver overdraget til andelskassens datterselskab DIN A/S.

Og andelskassen vil nu blive opløst ved en såkaldt solvent likvidation og eventuelt overskydende værdier blive udloddet til de tidligere andelshavere.

Samtidig vil andelshaverne modtage aktier i DIT A/S i forhold til, hvor mange andelsbeviser de i dag har i DIN Andelskasse.

DIN A/S blive et ejendomskreditselskab med tilladelse fra Finanstilsynet, som formidler boliglån rettet mod seniorer og andre med friværdi i deres ejerbolig, men som ikke kan få boliglån hos realkreditselskaber eller banker.

Der deltog 16 andelshavere i den ekstraordinære generalforsamling i Nordkraft i Aalborg.

De fremmødte repræsenterede en andelskapital på knap 23 millioner kroner ud af en samlet andelskapital på omkring 32 millioner kroner.

Gå til relaterede emner

Forsiden