bruttonationalprodukt (bnp)

Apple krydser historisk milepæl: Er 3000 milliarder dollar værd

Som det første selskab i verden har Apple nået en markedsværdi over 3000 milliarder dollar ifølge Reuters.

FILE PHOTO: Apple logo at an Apple store in Saint-Herblain near Nantes
FILE PHOTO: Apple logo at an Apple store in Saint-Herblain near Nantes Stephane Mahe/Reuters

Apple har mandag krydset en stor grænse på aktiemarkedet.

Her er der medvind til aktien, som stiger, og det giver selskabet en markedsværdi på over 3000 milliarder dollar.

Det er første gang, det sker for et selskab, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det svimlende beløb svarer til knap 19.650 milliarder kroner. Det er mere end otte gang det danske bruttonationalprodukt (bnp).

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det.

I 2020, som er det seneste hele år, der er tal for, var Danmarks bnp på 2329 milliarder kroner.

Det er ikke mange år siden, at Apple var det første selskab til at nå en værdi på over 1000 milliarder dollar. Det skete i 2018.

Siden er værdien altså fortsat op for selskabet, der i 2007 lancerede den første iPhone og siden har sendt millioner ud til kunderne.

Det er kun 16 måneder siden, at Apple nåede en værdi på over 2000 milliarder dollar, men fremgangen er altså fortsat.

Mandag stiger Apple-aktien til 182,88 dollar, hvilket er det hidtil højeste niveau.

Det sker ifølge Reuters på grund af tiltro blandt investorerne til, at selskabet fortsat vil lancere sællerter på nye områder.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden