aktie

Apple sendes i nye luftlag på børsen som første i verden

Som det første selskab i verden har Apple nået en markedsværdi over 3000 milliarder dollar ifølge Reuters.

Apple har mandag krydset en stor grænse på aktiemarkedet.

Her er der medvind til aktien, som stiger, og det giver selskabet en markedsværdi på over 3000 milliarder dollar.

Det er første gang, det sker for et selskab, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det svimlende beløb svarer til knap 19.650 milliarder kroner.

Det er ikke mange år siden, at Apple var det første selskab til at nå en værdi på over 1000 milliarder dollar. Det skete i 2018.

Siden er værdien altså fortsat op for selskabet, der i 2007 lancerede den første iPhone og siden har sendt millioner ud til kunderne.

Mandag stiger Apple-aktien til 182,88 dollar, hvilket er det hidtil højeste niveau.

Det sker ifølge Reuters på grund af tiltro blandt investorerne til, at selskabet fortsat vil lancere sællerter på nye områder.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden