aktie

Bavarian-optur fra morgenstunden oven på ny aftale

Bavarian Nordic har indgået en aftale med en amerikansk producent om fyldning af koppevacciner.

Bavarian Nordic-aktien stiger med fire procent på fondsbørsen i København fra morgenstunden.

Det sker oven på nyheden om, at man har indgået en aftale med en amerikansk kontraktproducent om fyldning af råvaccine.

Samarbejdet med Grand River Aseptic Manufacturing betyder, at amerikanerne forarbejder Bavarian Nordics koppevaccine Jynneos, så den hurtigere kan komme ud på markedet.

Koppevaccinen er den eneste, der er godkendt til vaccination mod abekoppevaccine i USA og Europa, og det har knebet for Bavarian Nordic at følge med efterspørgslen.

Det er netop dette, som aftalen med den amerikanske partner skal afhjælpe.

- Via aftalen udvider vi markant vores produktionskapacitet i USA og får dermed mulighed for at imødekomme den stigende globale efterspørgsel, siger Paul Chaplin, der er administrerende direktør for Bavarian Nordic.

Bavarian Nordic er dog ikke den aktie, der stiger mest fra morgenstunden.

FLSmidth fremlagde sit halvårsregnskab fredag før børsåbning, og det indeholdt blandt andet en opjustering af forventningerne til regnskabsåret som helhed.

Det belønner investorerne med en kursstigning på mere end syv procent.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden