Der kan meget vel være udsigt til nogle økonomisk mere magre år. Hvordan stiller det dig i forhold til dine investeringer, din risiko og din tidshorisont?

Giver det fortsat mening at investere? Det korte svar er ja, det gør det, hvis du er langsigtet. Er du ikke langsigtet, gør det ikke.

Timingen er som altid svær, men meget af den usikkerhed, vi ser i verden lige nu, er allerede priset ind i markedet, men om den er nok priset ind, ved vi ikke. Vi ved dog med sikkerhed, at du kan købe billigere nu end for bare et halvt år siden, og dermed kan det kan være et godt tidspunkt at gå ind i investering. 

Selvfølgelig med respekt for sin risikoprofil.

Erhverv

Renter og forbrugerpriser på himmelflugt: Sådan ruster du formuen mod stormvejr

Den aktuelle situation

Den højere inflation og krigen i Ukraine har påvirket de finansielle markeder. Renten er blevet højere, så nu giver selv de mest sikre obligationer en rente, der er højere end den for mange negative indlånsrente. 

F.eks. kan du få ca. 1 pct. i effektiv rente på en 2-årig realkreditobligation. Og på de lange realkreditobligationer er den effektive rente på lidt over et år gået fra ca. 0,7 pct. til 3,7 pct.

På aktiesiden er der sket et markant skifte aktietyperne imellem. Vækstaktierne steg meget efter de store hjælpepakker og lave renter under coronakrisen, men er nu faldet kraftigt ovenpå rentestigningerne. 

De mere defensive value- og dividendeaktier har derimod klaret sig bedst i år, da de indeholder flere aktier fra de sektorer, som ligefrem kan have gavn af udviklingen – eks. energi og finansaktier. Det viser vigtigheden af at have forskellige typer af aktier i porteføljen, både ift. sektorer og geografiske områder.

Sidst, men ikke mindst betyder den højere inflation, at hvis du som opsparer ikke gør noget, så vil du helt sikkert tabe købekraft på din opsparing. Med en negativ indlånsrente på eks. 0,5 pct. og en inflation på 4 pct., så taber du altså 4,5 pct. om året på din kontante opsparing.

Hvad gør du så? Hvordan din investeringsstrategi skal tage sig ud, er afhængig af, hvilken tidshorisont og hvilken risikovillighed, du har. Du skal sammensætte en portefølje, som opnår den rette balance mellem din tidshorisont og din risikovillighed.

Kort sigt og moderat risiko

Investerer du kortsigtet og med moderat risiko, er det fortsat vigtigt at have noget stabilt i porteføljen. Risikoen må ikke være for stor, da du skal bruge pengene inden for kort tid.

Det betyder, at ca. 3/4 af porteføljen bør være i stabile obligationer. Det kan f.eks. være korte realkreditobligationer, mens der på den sidste fjerdedel kan tages lidt mere risiko. 

Risikoen bør være fordelt på renterisiko (lange obligationer), kreditrisiko (højrente virksomheds- og emerging markets obligationer) og evt. en lille smule aktierisiko – dog mere defensive aktier i en bred fond.

Kort sigt og høj risiko

Ønsker du en højere risiko, kan der selvsagt inkluderes en større andel af de mere risikofyldte aktiver. Men du skal huske på, at med en kort tidshorisont er der altså en vis sandsynlighed for, at det samlet set ender med tab. 

Først når vi taler investeringshorisonter udover 5-7 år, begynder risikoen for et negativt resultat i slutningen af perioden at være lille.

I dette scenarie bør fordelingen stadig være en god portion stabile obligationer, dvs. omkring halvdelen. En fjerdedel af porteføljen udgøres af mere risikofyldte obligationer (lange og kredit) og en fjerdedel af aktier.

Lang sigt og moderat risiko

Er du den langsigtede investor, kan du tåle en meget større andel af risikofyldte papirer, da selv de mest risikofyldte aktiver har meget stor sandsynlighed for positive afkast over en lang periode. 

Det kræver en vis spredning på dine investeringer, og at du ikke træffer panikbeslutninger undervejs, f.eks. ved at gå ud af markedet på en bund.

Og netop hvis du som investor kun er lidt risikovillig, kan det være svært at acceptere for store udsving undervejs – også selvom du godt ved, at tingene med alt sandsynlighed vil rette sig igen. Derfor skal selv langsigtede investorer med begrænset risikovillighed stadig have en vis stabil base i porteføljen.

Den langsigtede tilgang gør også, at det for nogle investorer kan give mening at inkludere ejendomsinvestering og andre alternativer. Særligt ejendomsinvesteringer kan være interessante pga. den indbyggede inflationsbeskyttelse deri, da lejeniveauet og prisen for at opføre andre ejendomme stiger sammen med inflationen.

I dette scenarie bør du have ca. en fjerdedel i stabile obligationer, en fjerdedel i mere risikofyldte obligationer og halvdelen i aktier. Du kan evt. tage 5-10 pct. af både risikofyldte obligationer og aktier for i stedet af placere i ejendomme og andre alternativer, hvis eksponeringen kan opnås på en effektiv måde.

Lang sigt og høj risiko

Ønsker du en højere risiko, og fortsat lang tidshorisont, handler det om at placere stort set alle pengene i de mest risikofyldte aktiver, da de også har den bedste mulighed for at give de største afkast over tid. 

Det kan dog være fornuftigt at have lidt obligationer i porteføljen, så du har noget at købe op for i perioder med fald. Har du en portefølje/opsparing med løbende indbetalinger, f.eks. en pensionsopsparing, er det dog mindre relevant. I denne portefølje ­inkluderes ejendomme og alternativer også, da det er langsigtet opsparing.

Fordelingen er 10-20 pct. i obligationer, gerne lange realer. 10-20 pct. i ejendomme og alternativer, og de sidste 70-80 pct. i aktier. Du skal huske at inkludere forskellige typer af aktier, så der er mulighed for at optimere mellem f.eks. vækst og value aktier.

Den meget forsigtige

Er du meget forsigtig, må du acceptere en vis udhuling af din formues værdi. Til gengæld kan du glæde dig over, at der nu er et godt alternativ til den negative rente i form af korte realkreditobligationer. Det kunne evt. være via en billig investeringsforening, så der også opnås spredning på obligationsudstedere, løbetider mv.

Endelig kan der også være gode muligheder for at tjene penge ved at indfri gæld. Hvis du har et boliglån med variabel rente, vil renten herpå også være steget, og så tjenes der altså, ved at lave et ekstra afdrag. 

Har du fast rente, som mange forsigtige boligejere har, så er der mulighed for at lave en skattefri gevinst, ved at lave et ekstraordinært afdrag eller helt indfri sin gæld. Mange boligejere med fast rente kan aktuelt skære ca. kr. 120.000 af sin gæld for hver kr. 100.000 de afdrager ekstra med. 

I den sammenhæng skal du huske, at bidragssatsen også vil falde, når der afdrages ekstra på lånet, og det er den yderste og dermed dyreste del af gælden, der afdrages på. Det kræver dog afdrag af en vis størrelse for at det kan svare sig og udløser en lavere bidragssats.

Uroen på markederne har givet nogle investorer en hilsen om, at der altså er en risiko ved at investere. Og der findes helt sikkert investorer, der har taget en større risiko, end de egentlig tåler, enten økonomisk eller psykisk. 

Men for den langsigtede investor, der følger sin investeringsstrategi, er dette bare endnu en periode med udsving – og en mulighed for at købe billigt ind.