Tyske Bettina er flyttet fra storby til nordjysk landsby: - Vi læste, at danskerne er det gladeste folk

Verdens gladeste mennesker var det, der lokkede Bettina Hellmich til Danmark - nu har hun åbnet forretning i en lille by

Tyske Bettina Hellmich har åbnet Landlyst-Beauty ApS i den lille by Sønderlev vest for Hjørring. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Tyske Bettina Hellmich har åbnet Landlyst-Beauty ApS i den lille by Sønderlev vest for Hjørring. Foto: Martin Damgård

SØNDERLEV:Det er nok ikke lige der, man først ville kigge efter en skønhedssalon, men den er god nok. Midt i lille Sønderlev, vest for Hjørring, ligger der en af slagsen.

Den hedder Landlyst-Beauty, og det er tyske Bettina Hellmich, der driver den. 

Hun åbnede parfumeriet og skønhedssalonen i maj sidste år, men det var ikke lige der, Bettina troede karrierevejen skulle føre hende.

Bettina Hellmich har lagt makeup på modeller til mange mode- og tv-shows, nu kan man opleve hendes færdigheder i Sønderlev. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Bettina Hellmich har lagt makeup på modeller til mange mode- og tv-shows, nu kan man opleve hendes færdigheder i Sønderlev. Foto: Martin Damgård

Hun er uddannet indenfor makeup, har arbejdet for bl.a. japanske Shiseido og franske Biotherm. Hun har lagt makeup til utallige tv-shows og modeshows, boet i bl.a. Milano og Paris, fået gode råd af nu afdøde modedesigner Karl Lagerfeld og fortæller glad om oplevelser med modedesigner Giorgio Armani, der også laver parfumer. 

Sophia Lorens makeup

Hendes livs største oplevelse var da hun på et tidspunkt arbejdede for Diego Dalla Palma, der har sit eget makeup-mærke. 

- En dag kørte han mig hen til en meget lækker villa, og det viste sig, at jeg skulle lægge makeup på Sophia Loren. Det var godt, jeg ikke havde fået det at vide i forvejen, for så havde jeg fået et hjertestop, griner Bettina, som i øvrigt kan fortælle, at Sophia Loren var en rigtig dame og meget sød. 

Bettina kan også shiatsu-massage, som hun lærte i sin tid hos Shiseido, og noget indenfor coaching.  

Det gladeste folk

Men på et tidspunkt blev Bettina ramt af sygdom og var nødt til at holde sig i ro i længere tid. Og det fik hende til så småt at tænke på et andet liv, og de tanker tog fart, da corona-epidemien startede. 

- I Tyskland ændrede folk sig under corona. Alt blev forbudt. Det blev ved og ved, og min mand og jeg ville komme til at miste alt. Så tænkte vi, at vi ville tage et andet sted hen. Min mand arbejdede i Berlin, og så er Danmark ikke så langt væk, så vi tog herop og kiggede. Vi læste også meget om Danmark, og alle steder skrev de, at danskerne er det gladeste folk, og det føltes rigtigt at gå efter, fortæller Bettina med et smil.

De besluttede, at det ikke skulle være tæt på grænsen, da det ville ligne Tyskland for meget.

- Så vi kørte herop, hvor der er hav til begge sider og en skøn strand. Jeg så huset her og snakkede med ejeren om at leje det, fortæller Bettina. Faktisk har hun og manden købt huset ved siden af, hvor de bor sammen med hunden, en Rhodesian Ridgeback. Manden arbejder som sikkerhedsvagt ved bl.a. tv-shows i Tyskland i nogle perioder, mens han så er i Danmark, når han har fri.

Bettina Hellmich sværger til makeup-mærket Rouge. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Bettina Hellmich sværger til makeup-mærket Rouge. Foto: Martin Damgård

Glade men stille

- Hvert land er forskelligt. I Paris sidder folk ude på cafeer, drikker kaffe og ryger. Og når de ikke vil det, som chefen siger, så laver de en demonstration. I Italien er de mere "comme ci comme ça", griner Bettina og læner sig sigende tilbage.

Hun synes, at danskerne lever op til det med det glade. Men der er godt nok stille om vinteren, især i Sønderlev.

Der er stille om vinteren i den lille by Sønderlev vest for Hjørring, men Bettina Hellmich er glad for sin butik på Skallerupvej 478. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Der er stille om vinteren i den lille by Sønderlev vest for Hjørring, men Bettina Hellmich er glad for sin butik på Skallerupvej 478. Foto: Martin Damgård

- Nogle dage er jeg den eneste, der går gennem Sønderlev - jeg skal jo gå med min hund, fortæller Bettina, der også gerne tager til stranden med hunden eller en tur til Lønstrup, som hun mener er Danmarks svar på Saint Tropez.

Hyggelig butik

Hun har selv sat butikslokalet i stand, og det er hyggeligt med mange forskellige produkter: parfumer, cremer, helse, tøj og makeup og meget andet. Hun sværger til Biotherm, som hun arbejdede for i 12 år. Hun mener, de laver bedste produkter i forhold til prisen. Og hun lægger stor vægt på ikke at være dyrere, end andre forhandlere.

Der er både tøj, cremer og parfume og meget mere at finde i Landlyst-Beauty. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Der er både tøj, cremer og parfume og meget mere at finde i Landlyst-Beauty. Foto: Martin Damgård

Bagerst i lokalet er der lukket lidt af, og her tilbyder hun massage.

- Folk må gerne komme her og kigge. Det må også gerne være veninder, der kommer her for at prøve makeup, det er sjovt, fortæller Bettina.

Bagerst i lokalet kan man få massage. <i>Foto: Martin Damgård</i>

Bagerst i lokalet kan man få massage. Foto: Martin Damgård

Lige nu har hun kun åbent, når der er anledning til det. Men ringeklokken til butikken kan også høres i privaten, så man kan bare ringe på. Men fra vinterferien regner hun med at holde åbent dagligt. 

Da hun kun har boet i Danmark siden sidste forår, kniber det stadig med det danske, men Bettina taler letforståeligt engelsk - og selvfølgelig tysk.

Landlyst-Beauty

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.