Virksomhedskøb

Brøndum køber nordjyske aktiviteter af Kemp & Lauritzen

Med i købet følger en aftale med Aalborg Forsyning

Privatfoto
Privatfoto

NORDJYLLAND: Brøndum-koncernen har med virkning fra årsskiftet overtaget Kemp & Lauritzens aktiviteter på fjernvarme- og industriområdet i Nordjylland.

- Vi har længe kigget på muligheden for at etablere os i Nordjylland, hvor vi også har flere større projekter. Da denne konkrete mulighed bød sig, var vi ikke i tvivl om, at det vil passe rigtig godt ind i den fremtidige udvikling af Brøndum, siger administrerende direktør Tue Sjøntoft fra Brøndum, der leverer energiløsninger til bygninger og industrianlæg.

Brøndum overtager i forbindelse med virksomhedshandlen en rammeaftale inden for fjernvarme med kommunalt ejede Aalborg Forsyning.

- Vi har lange erfaringer med rammeaftaler hos flere forsyningsselskaber på Sjælland og i Jylland, og med vores nuværende forretningsenhed inden for fjernvarme og industri er Brøndum et oplagt valg til at løse disse opgaver, siger han.

Som en del af aftalen rykker Brøndum fra januar 2021 ind i Lindpros tidligere kontor på Danalien 1 i Aalborg.

Kemp & Lauritzens øvrige aktiviteter i Aalborg fortsætter uændret fra adressen Kaolinvej 10 i Aalborg.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden