Bruger din virksomhed AI? Sådan undgår du at blive udnyttet
Det er ikke kun virksomhederne, der drager fordele af kunstig intelligens. Hackere har også fået øjnene op for fidusen, fortæller ekspert i cybersikkerhed.
Kunstig intelligens – også kaldt AI – er et begreb, som i 2024 optager mange virksomheder.
Flere bruger for eksempel ChatGPT til at effektivisere processer, og også andre AI-værktøjer vinder frem.
Dét åbner op for nye angrebsflader, fortæller Jens Myrup, som er forsker i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.
Forestil dig, at du skal lave en præsentation. Du har alle informationerne, du skal fremlægge, men du mangler at kunne præsentere det visuelt. Derfor smider du dine informationer ind i en AI-model, der genererer PowerPoints.
Kort tid efter har du dine slides klar. Det er effektivt, men det er også risikabelt, med mindre du er helt sikker på, at din prompt ikke indeholder oplysninger, der ikke må videregives.
”Man risikerer at lække fortrolige oplysninger, som hackerne nu kan få adgang til og bruge til at kræve en løsesum,” siger Jens Myrup Pedersen.
Brugen af AI stiller altså krav til, hvilke oplysninger du faktisk deler.
Det er ikke kun virksomhederne, der har set det smarte i at bruge AI til at effektivisere.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.