Bureaukrati straffer nordjyske landmænd hårdere end andre: - Det er stressende

Igen og igen straffes de nordjyske landmænd for en regel, de ikke kan efterleve, siger de

Lars Tolstrup (tv) er landmand og træt af, at han ikke når at få høstet til tiden. Det straffes han for. Og det er uretfærdigt, siger Poul Madsen, Agri Nord. Foto: Agri Nord

Lars Tolstrup (tv) er landmand og træt af, at han ikke når at få høstet til tiden. Det straffes han for. Og det er uretfærdigt, siger Poul Madsen, Agri Nord. Foto: Agri Nord

NORDJYLLAND:Lars Tolstrup er landmand på en grisefarm ved Skørping.

Her dyrker han cirka 400 hektar jord, men mangler stadig at høste 220 hektar. Han mangler desuden at samle halm på 60 hektar.

Det burde i sig selv ikke være et problem, men det er det blevet. For reglerne siger, at han skal være færdig med at så sine efterafgrøder inden på fredag 20. august - men det kan han ikke nå.

For han skal først høste. Men det kan han ikke på grund af det uforudsigelige omskiftelige danske sommervejr.

- Det er stressende, siger Lars Tolstrup.

Og uretfærdigt, mener planteavlskonsulent og teamkonsulent i Agri Nord, Poul Madsen.

- Nordjyllands nordlige beliggenhed betyder, at høsten i landsdelen er 10 til 14 dage senere end i resten af landet.

Lars Tolstrup har altså ikke kunnet høste tidligere.

- Vi har en lavere gennemsnitstemperatur i Nordjylland. Vækstmæssigt set er det en udfordring, siger Poul Madsen.

Men hvis landmændene overskrider datoen - på fredag 20. august - bliver de straffet ved at få reduceret deres gødningskvote i næste sæson.

Og det går ud over høsten, forklarer Agri Nord i en pressemeddelelse.

Mindre gødning medfører dårligere udbytter til næste år.

Sådan har det været i syv år

Lars Tolstrup kan ikke forstå, hvorfor reglen ikke ændres. Den har nemlig været gældende de seneste syv år.

- Det er både stressende og irriterende, og det har intet med godt landmandskab at gøre. Vi kunne sagtens etablere nogle gode efterafgrøder, selv hvis vi såede 14 dage senere, siger Lars Tolstrup.

Han er ikke alene om ikke at nå høsten.

- Omkring halvdelen af vores kunder er pressede af det her, siger Poul Madsen.

Lars Tolstrup sammen med Poul Madsen, planteavlskonsulent,  Agri Nord - er irriteret. Foto: Agri Nord

Lars Tolstrup sammen med Poul Madsen, planteavlskonsulent, Agri Nord - er irriteret. Foto: Agri Nord

Efterafgrøder er planter, der opsamler det kvælstof, kornet på marken ikke har brugt, og sørger for, at det ikke bliver udvasket til vandmiljøet.

- Ideen er egentlig god - både for miljøet og for landmanden, som får opsamlet kvælstof, der er tilgængeligt for næste års afgrøde, men det er noget galt med fastlægning af datoen, siger planteavlskonsulenten.

Reglerne har skabt problemer for landmændene i omkring syv år, fordi det stort set aldrig lykkedes dem at være færdige med høsten inden 20. august.

- Vi har i de sidste syv år kun haft ét år, hvor det lykkedes til tiden, fortæller Poul Madsen.

Efterlyser realitetstjek

Agri Nord efterlyser derfor et realitetstjek.

René Lund Hansen, bestyrelsesmedlem i Agri Nord og formand for planteavlsudvalget, foreslår, at landmændene får lov at så efterafgrøderne, når marken er høstet - uden gødningsreduktion det følgende år.

- Jeg foreslår, at datoen for efterafgrøder erstattes med et virkelighedstjek. Det var meget bedre at kontrollere efterafgrødernes vækst længere henne på efteråret, så landmanden kan etablere dem, når marken er tjenlig, så han kan få lavet et ordentligt resultat, siger René Lund Hansen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.