Klimaforandringerne må tænkes ind i udviklingen af landbrugsarealet
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
I Nordjylland mærker vi allerede klimaforandringerne i hverdagen. Marker står vandmættede i perioder, såning og høst forskydes, og vejret er blevet noget mere uforudsigeligt fra år til år. Det er ikke et lokalt særtilfælde, men en del af en større europæisk udvikling, som i de her år udfordrer landbruget og fødevareforsyningen, særligt når vi skuer mod Sydeuropa.
En ny rapport fra Copernicus, EU’s fælles klimatjeneste, slår fast, at Europa er det kontinent i verden, der opvarmes hurtigst. Sidste år oplevede mindst 95 procent af Europa temperaturer over gennemsnittet. Samtidig har naturbrande ramt mere end én million hektar, et areal svarende til Cypern.
I Sydeuropa kæmper landmænd med langvarig tørke, lavere udbytter og stigende pres på vandressourcerne. I lande som Spanien, Frankrig og Italien er fødevareproduktionen direkte truet.
Klimaforandringerne viser sig som nævnt qogså som voldsomme regnhændelser, der rammer oftere og oftere. Ekstreme skybrud har flere steder sat marker under vand og ødelagt afgrøder. Det billede kender vi også herhjemme, hvor landbruget i Nordjylland de seneste år har måttet håndtere både oversvømmede marker og korte arbejdsvinduer i marken.
I en sådan situation er det afgørende, at vi begynder at tænke mere helhedsorienteret om Europas landbrugsarealer. I lande som Danmark, og i særdeleshed i Nordjylland, har vi fortsat relativt gode og stabile dyrkningsforhold. Det forpligter. For mens nogle regioner i vores verdensdel bliver stadig sværere at dyrke, kan andre fortsat producere fødevarer effektivt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.