Covid-19 giver stadig Norwegian store kvaler
Januar 2022 var ikke den lidelseshistorie for Norwegian, som januar 2021 var. Men covid-19 gør stadig ondt.
Restriktioner og covid-19 påvirkede stadig flyselskabet Norwegian voldsomt i januar. Det viser de seneste trafiktal, der er offentliggjort fredag morgen.
I januar transporterede Norwegian 637.376 passagerer. En enorm stigning fra januar 2021's 74.224. Det er dog fortsat milevidt fra tiden før covid-19, hvor Norwegian i januar 2019 transporterede to millioner passagerer.
- Vi ved, at der er en stor, opdæmmet rejselyst, og nye signaler om genåbning af samfundet i stadig flere lande har positiv indvirkning på, hvordan kunderne planlægger og bestiller rejser i foråret og sommeren.
- Vi er klar til at tage imod de, der skal ud og rejse og vil øge vores udbud i takt med stigningen i efterspørgslen, skriver Geir Karlsen, koncernchef i Norwegian, i en meddelelse.
For nuværende er det dog skidte tal for selskabet. De nøgletal, man måler på, er fortsat rærlige i en grad, hvor de før covid-19 ville have udløst tumult og tænders gnidsel på aktiemarkedet.
Belægningsprocenten, andelen af fyldte sæder, var på 69,7 procent i januar. Det er et afgørende målepunkt, da udgiften til et tomt sæde er omtrent den samme som til et fyldt et af slagsen.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.