Da pædagogerne holdt op med at dokumentere, steg nærværet og arbejdsglæden
Hvad betyder det for fagligheden – og den professionelle omsorg for vores børn – når en række pædagoger bliver sat fri fra dokumentation og regelsæt i en daginstitution? Vi har besøgt en børnehave i hjertet af Rold Skov for at finde svaret.
Tidligere på året mødtes en flok pædagoger i det lune junivejr, omringet af Rold Skov og Rebild Bakker, for at diskutere det fundamentale spørgsmål: Hvad er kvalitet i vores pædagogiske arbejde?
I starten var det svært at sætte ord på. Det var ikke fordi de ikke kendte svaret, men fordi de ikke før havde haft det her rum til at tænke over eller sætte ord på deres arbejde.
Men hurtigt begyndte ordene og entusiasmen at sprede sig imellem dem:
''Tiltro og tillid til hinandens pædagogiske viden og vurderinger.'' ''En rar atmosfære, hvor der er tryghed for børn, forældre og personale.'' ''At være i nuet.''
Det hele blev skrevet på plancher, der nu hænger på børnehavens vægge.
Diskussionen i Børnehuset Skovbjørnen i Skørping fandt sted, fordi Rebild Kommune er én ud af to kommuner i landet, som er udvalgt af regeringen til at være sat fri på dagtilbudsområdet i tre år. Fra juni 2021 til september 2024.
Velfærdsaftalen, som den hedder, betyder, at dagtilbuddene i kommunen er fritaget for en omfattende række nationale og kommunale regler og retningslinjer. I stedet er det op til de enkelte tilbud – og den enkelte pædagog – at udvikle dagtilbud, som man drømmer om lokalt.
Velfærdsstaten har overtaget omsorgen for vores børn i dagtimerne siden 1871, hvor den allerførste børnehave blev etableret i Danmark. Omsorgen er blevet sat på formel og er gjort professionel. Med mere eller mindre succes.
Så hvad sker der, når man fjerner alle de regler og rammer? Hvad sker der, når man løsner de abstrakte krav om dokumentation og lader personalets pædagogiske dømmekraft lede vejen?
Her fire måneder senere er der i hvert fald sket noget. Ikke kun med vejret, der står i fuldkommen kontrast til dagen i juni, men også med pædagogernes mindset.
Ordene og entusiasmen lever fortsat i bedste velgående i Børnehuset Skovbjørnen. Der er opstået et helt andet fællesskab. En helt anden arbejdsglæde.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.