lufttransport

Dansk luftfartsselskab dropper 38 fyringer

DAT stod til at fyre i forventning om dårligere 2023, men nu skrottes fyringerne ifølge fagforbund.

Det danske luftfartsselskab DAT dropper sine fyresedler til 38 piloter og kabineansatte.

Det skriver fagbladet Luftfart.

I november annoncerede DAT, at der vil blive uddelt 39 fyresedler i cockpit og kabine.

Det skete med henvisning til dårlige udsigter for 2023. Inflation, højere brændstofpriser, skræmte forbrugere og CO2-afgifter stod til være ingredienserne i en dårlig cocktail at drive luftfartsselskab i.

Da fyringerne blev annonceret, blev det mødt med skarp kritik af fagforeningen FPU. Selskabet og de ansatte lå i forhandlinger om deres overenskomst på det tidspunkt.

FPU var af den opfattelse, at fyringerne var et forsøg på at presse medarbejderne i DAT til at acceptere ringere arbejdsvilkår.

Det fortalte FPU's formand, Thilde Waast, til Luftfart, der er FPUs fagblad.

Fredag kan piloternes og kabinepersonalets tillidsfolk meddele, at firmaet har revurderet sine forventninger til 2023. Nu er opsigelserne altså annulleret.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden