Det fortæller Finanstilsynet i Norge, der mener at banken bevidst har forsøgt at påvirke swaprenten opad for at maksimere sin egen fortjeneste på bekostning af andre.

Den omtalte markedsmanipulation skulle være sket i februar 2023, hvor den norske stat udstedte 10-årige statsobligationer for et samlet beløb på 22 milliarder kroner.

Kursen på obligationerne afhang af den norske swaprente, og det er den, som det norske finanstilsyn mener, at Danske Bank bevidst har forsøgt at påvirke i opadgående retning til et kunstigt højt niveau.

- I forbindelse med vurderingen af reaktion og bødens størrelse har Finanstilsynet blandt andet lagt vægt på, at forholdet anses som groft og bidrager til at undergrave tilliden til markedet.

- I formildende retning lægges der vægt på, at Danske Bank selv tog kontakt til tilsynsmyndighederne om forholdet, skriver Finanstilsynet i Norge.

Danske Bank fortæller i en pressemeddelelse, at banken i sommeren 2023 selv informerede det danske finanstilsyn om, at man havde mistanke om, at der internt i organisationen blev foretaget markedsmanipulation.

Banken beklager, at det overhovedet kunne lade sig gøre, og at man ud over at have strammet på interne processer også har iværksat en grundig undersøgelse af, hvad man kan lære af sagen.

- Markedsintegritet og vores kunders tillid er hjørnesten i vores forretning, og når en sag dukker op, der kan skade eller underminere vores integritet, behandler vi den med den nødvendige alvor, siger Carolina Crevatin Martin, der er chef for finansielle markeder i Danske Bank.

Danske Bank oplyser også, at der er foretaget "ændringer i organisationen" som følge af sagen.

/ritzau/