Danske Banks milliardoverskud skyder i vejret
Efter et 2020 præget af stor usikkerhed omkring covid-19 kan Danske Bank øge sit overskud markant i 2021.
Danske Bank mere end fordobler sit overskud i 2021 til 12,9 milliarder kroner efter et 2020 præget af corona. I 2020 var overskuddet på 4,6 milliarder kroner. Det viser regnskabet torsdag morgen.
I 2020 hensatte banken syv milliarder kroner til tab på udlån hovedsageligt fordi, at pandemi og restriktioner rejste øjenbryn og skabte usikkerhed. Men den post er væk i 2021 og det kan ses på resultaterne.
- For Danske Bank var 2021 endnu et år, hvor vi gjorde fremskridt med vores arbejde hen imod at blive en bedre bank og på det strukturelle plan i forhold til at kunne indfri vores ambitioner for 2023.
- Vi forbedrede blandt andet vores produkter og services gennem digitalisering, ekspertrådgivning og bæredygtige løsninger, skriver Danske Bank i regnskabet.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.