De har knækket koden til grønnere beton

Efter flere års udvikling og forskning er firma klar med en ny type beton, der har op til 25 procent lavere CO2-aftryk

Unicon har 35 fabrikker og godt 370 medarbejdere fordelt i hele landet. PR-foto

Unicon har 35 fabrikker og godt 370 medarbejdere fordelt i hele landet. PR-foto

NORDJYLLAND:Betonproducenten Unicon, der er en del af Aalborg Portland Group, har nu færdigudviklet et nyt sortiment af standardbetoner, som har op til 25 procent lavere CO2-aftryk sammenlignet med branchegennemsnittet.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Den såkaldte UNI-Green beton, som den er blevet døbt, er landet på hylderne og er, i følge Unicon, første skridt på vejen mod mere bæredygtig betonproduktion og dermed mere bæredygtigt byggeri i Danmark.

Udviklingen af den nye beton er frugten af flere års forskning og udvikling i tæt samarbejde med forskningsmiljøet og andre aktører i branchen - heriblandt cementfabrikken Aalborg Portland.

- Vi vil være leverandør af beton til fremtidens bæredygtige byggeri, og vi ønsker at gøre det enkelt at bygge bæredygtigt med beton i hele landet. Det har vi nu taget det første store skridt imod ved at bringe CO2-reducerede betoner ind i vores standardsortiment, siger Jan Søndergaard Hansen, direktør i Unicon A/S.

Allerede i dag muligt at sikre endnu større CO2-besparelser på projektbasis, hvis fremsynede bygherrer skulle efterspørge det, siger Unicon. PR-foto

Allerede i dag muligt at sikre endnu større CO2-besparelser på projektbasis, hvis fremsynede bygherrer skulle efterspørge det, siger Unicon. PR-foto

De nye CO2-reducerede standardprodukter er kun starten, siger Unicon.

Allerede i dag muligt at sikre endnu større CO2-besparelser på projektbasis, hvis fremsynede bygherrer skulle efterspørge det.

- Der er flere parametre, som vi kan skrue på for at opnå yderligere CO2-besparelser, der går endnu længere end de 25 procent, forklarer Jan Søndergaard Hansen.

Fremtidens beton er dermed klar til at flyde fra Unicons mange betonanlægning og ud til landets byggepladser.

Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton. PR-foto

Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton. PR-foto

Direktør Jan Søndergaard Hansen håber, at den bæredygtige udvikling vil blive understøttet af skærpede bæredygtighedskrav i offentlige licitationer og på sigt i bygningsreglementet.

- Innovation er krævende og omkostningsfuldt, men vi forventer, at markedet i stigende grad vil efterspørge de bæredygtige løsninger. Her kan de offentlige bygherrer spille en vigtig rolle i at sætte en bæredygtig retning med bæredygtighedskrav i offentlige udbud, ligesom en ændring af bygningsreglementet med krav om loft over CO2-indlejring i byggeriet vil understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet. Vi er klar med de bæredygtige løsninger som fuldgode alternativer til de konventionelle, siger Jan Søndergaard Hansen.

Betonbranchen har gennem Bæredygtig Beton Initiativet sat sig et ambitiøst mål: Branchen skal reducere sin CO2-udledning med 50 procent frem mod 2030.

Unicon er Danmarks ældste og største producent og leverandør af færdigblandet beton med 35 fabrikker og godt 370 medarbejdere fordelt i hele landet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.