Hotelkoncern vil tilføje et hotel mere i år
Nyt regnskab fremlægger koncernens næsthøjeste overskud til dato
Opdateret kl. 15:59
Hotel- og gastronomikoncernen Bühlmann, der har base i Aalborg, kan præsentere et overskud på 12,1 millioner kroner efter skat for 2023. Det oplyser koncernen selv i en pressemeddelelse. Det er virksomhedens næsthøjeste overskud.
Bühlmann har investeret i to nye hoteller, det ikoniske Hotel Royal i Århus og lufthavnshotellet Airport Hotel i Billund.
Det har således været et år præget af vækst i både hotelporteføljen og medarbejderstaben, som i dag rummer 420 medarbejdere, samt massive investeringer i koncernens samlede organisation. Alligevel har virksomheden formået at skabe det gode resultat, som selvsagt glæder ledelsen.
- Derfor glæder vi os over at kunne præsentere et solidt overskud, der er i tråd med de forventninger, vi gik ind til 2023 med, siger ejer og direktør i hotelkoncernen Anemette Bühlmann.
Boutique Hotel Herman K i København
Boutique Hotel Royal i Aarhus
Herregårdshotellet Scheelsminde i Aalborg
Herregårdshotellet Nørre Vosborg i Vestjylland
Boutique Hotel Villa Provence i Aarhus
Lufthavnshotellet Airport Hotel i Aalborg
Livsstilshotellet Pier 5 Hotel i Aalborg
Livsstilshotellet Peak 12o Hotel i Viborg
Lufthavnshotellet Airport Hotel i Billund
Bühlmann har de seneste år arbejdet målrettet på at gøre koncernen klar til at ramme målsætningen om at blive landsdækkende inden for få år.
Hotel Royal i Aarhus og Airport Hotel i Billund blev nummer syv og otte i rækken af hoteller, og efterfølgende har Bühlmann tilføjet nummer ni i rækken; Boutique Hotel Herman K i indre København.
Det er forventningen, at koncernen kan tilføje mindst et hotel mere til porteføljen i 2024.
- Vi har de seneste år arbejdet på at udvikle og styrke vores organisation samt digitale infrastruktur, og vi har dermed opnået et solidt fundament, der giver os de rette betingelser til at ekspandere og sætte nye standarder for branchen, forklarer ejer og direktør Anemette Bühlmann.
Koncernen forventer et positivt resultat for 2024 i niveauet 10-15 mio. kr. før skat.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.