Erhverv

Den "fjerde søn", der blev bortvist fra familievirksomhed, siger han deltager i dokumentar: - Så sandheden kan komme ud

Familien bag Nordthy lukkede Bjarke Skov ind i en ejerkreds, der ellers kun bestod af en far og tre sønner. Bjarke Skov var den "fjerde søn", siger han. Nu er han bortvist

Bjarke Skov er blevet bortvist fra ledelsen i Nordthy, men han ejer stadig mellem 15-20 procent af koncernen.
Bjarke Skov er blevet bortvist fra ledelsen i Nordthy, men han ejer stadig mellem 15-20 procent af koncernen. Foto: PR

Opdateret kl. 05:58

En efterårsaften i 2022 ringede Bjarke Skovs telefon.

Det var Søren Lukassen, administrerende direktør i Nordthy, der ringede. Og han gik lige til sagen.

- Er du til salg? spurgte han.

På det tidspunkt var der kun gået fire år, siden Bjarke Skov – hjemme på sit drengeværelse hos sine forældre i Gærum – oprettede et cvr-nummer.

Med BS-Import ApS ville han importere kvalitetsfødevarer og sælge dem til dagligvarebutikker.

Og nu ville Nordthy, en konfekturevirksomhed på milliardkurs, købe hans virksomhed, meddelte den øverste direktør.

Så dagen efter kørte Bjarke Skov til Thisted. 

Han ankom om eftermiddagen, og de to forretningsmænd afholdt et maratonmøde til langt over midnat.

- Vi glemte endda at spise aftensmad. Kemien var så god, og det virkede helt rigtigt, sagde Bjarke Skov til Ligeher.nu, da salget blev offentliggjort.

BS-Import blev straks omdøbt til Nordthy Food. Et nyt forretningsben, som Bjarke Skov skulle stå i spidsen for.

Handlen gjorde Bjarke Skov til mangemillionær, og han blev samtidig en stor del af familievirksomheden Nordthy.

For han blev indlemmet i en ejerkreds, der ellers kun bestod af Søren Lukassen og hans tre sønner.

- Jeg er en tæt del af familien derude. De siger lidt i sjov, at jeg er en fjerde søn, sagde Bjarke Skov til Nordjyske.

Men den melding kom flere måneder inden, at de to parter lagde sig ud i en offentlig strid.

For to år efter hvedebrødsdagene er Bjarke Skov bortvist.

Nordthy siger, at regnskaberne op til salget blev sminket. Og revisoren kan ikke finde bilagsmateriale for vareindkøb.

Bjarke Skov siger, at beskyldningerne er udokumenterede og ærekrænkende, og han mener, at Nordthy har bortvist ham, fordi de prøver at få ham "billigere ud af ejerkredsen".

Og han siger, at han medvirker i en dokumentar, der vil belyse hele forløbet.

- Den har vi tænkt os at fuldføre, så sandheden kan komme ud, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden