På Nordjyskes erhvervsredaktion står en stor elefant midt i lokalet. Den brøler ikke højt, men den fylder meget:

Vores erhvervsdækning er alt for mandsdomineret.

Vi nærmest vælter os i mænd og afspejler dermed et klassisk problem hos de fleste danske erhvervsmedier. Men vi ønsker ikke at være som de fleste. Den skæve kønsfordeling matcher hverken den virkelighed, vi lever i, eller den målgruppe, vi ønsker at nå: 

Moderne, erhvervsaktive nordjyder.

Det skal der laves om på. Og det sker ikke af sig selv.

Derfor går vi nu målrettet til værks og bruger helt bevidst et redskab, som nogle sikkert finder dybt åndssvagt og andre helt nødvendigt:

Kvindekvoter.

I et nyt portrætformat går vi hver uge tæt på de mennesker, som er med til at drive erhvervslivet i Nordjylland fremad. For hvem er de, hvad slås med de med, og hvad er de rundet af?

De spørgsmål vil vi gerne besvare. Til inspiration og læring for andre.

Christina Uggerby, der har gjort kometkarriere i advokatbranchen, var den første. Hoteldirektør Mette Bonderup den næste. Louise Bondgaard Godsk, finansdirektør i milliardvirksomheden Himmerlandskød, og Louise Gadeberg, afdelingsleder i Aalborg Forsyning, er på vej.

Du har muligvis spottet fællestrækket: De er alle kvinder. Det er helt bevidst.

For vi vil hver uge portrættere dygtige og inspirerende kvindelige beslutningstagere. Ikke kun dem, der står øverst på direktørskamlen. Og meget gerne nye ansigter, du ikke har set før.

Men hvorfor nu kvindekvoter? Her er tre gode grunde:

For det første forventer vores brugere, at vi afspejler virkeligheden – ikke en forældet forestilling om den. Og virkeligheden i det nordjyske erhvervsliv er, at der masser af dygtige og indflydelsesrige kvinder, som træffer vigtige beslutninger og driver forretning på højt niveau.

Når vores erhvervsdækning ikke afspejler det – og det gør den ikke i dag – fremstår vi utidssvarende og støvede. Helt ærligt – hvem gider det?

For det andet kræver en god erhvervsdækning mangfoldighed. Mænd og kvinder oplever ofte erhvervslivet forskelligt og har forskellige erfaringer, udfordringer og tilgange til forretning. Overser vi konsekvent kvindelige beslutningstagere, går vi glip af væsentlige vinkler og perspektiver.

Det er både dårlig journalistik og dårlig forretning.

For det tredje handler det om identifikation. Vil vi være relevante for ambitiøse, erhvervsaktive kvinder – og det vil vi – skal vi naturligvis vise, at der findes rollemodeller, de kan spejle sig i.

Ikke som en kunstig favorisering, men som en reel afspejling af det samfund, vi lever i. Og en bevidstgørelse af den måde, vi arbejder med journalistik på. Fra idé til kildevalg og færdigt produkt.

Og bare rolig: Vi fortsætter naturligvis med at tale med og portrættere interessante mandlige erhvervsfolk. De skal nok blive hørt – men de må ikke dominere så meget, som de gør i dag.