- Det svarer til at låne penge til et hus, der forsvinder i den blå luft

I aftalen står der, at fiskere med kvoter til at fiske i de britiske farvande skal afstå 25 procent af disse, hvis de vil bevare retten til at lande britiske fisk efter nytår.

Esben Sverdrup-Jensen, der er direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, forklarer, at når en fisker køber kvoter, betaler de typisk cirka 10 gange landingsværdien i ét år. De opkøbte fiskekvoter er mere eller mindre permanente rettigheder, man har. Eller det var det indtil brexit.

- Det er kvoter, man har lånt penge til. Så nu skal fiskerne ned i banken og forklare, hvordan de vil betale af på nogle lån til nogle kvoter, de ikke længere har og aldrig får tilbage. Det svarer til, at du låner penge til et hus, som bare forsvinder ud i den blå luft, fortæller Esben Sverdrup-Jensen.

Brexit

Nordjyske havnedirektører frygter for de danske fiskere

Han forklarer, at når danske fiskere står til at skulle afgive 150 millioner kroner i tabt omsætning per år, er det i virkeligheden halvanden milliard kroner, der kommer til at mangle på grund af de høje kvotepriser, der er handlet til.

For høj en pris

En af dem, der har købt kvoter i britisk fiskezone er Fridi Magnusen fra Hirtshals. Hvert år lander han over halvdelen af sine fangster i de britiske farvande. Personligt er han ikke glad for resultatet af brexit-aftalen, især fordi den kun er gældende indtil sommeren 2026, hvor den skal genforhandles.

- Den adgang, vi har købt nu her, er meget dyr for så kort en periode. For vi frasiger os nogle kvoter, som vi med al sandsynlighed ikke får tilbage. Det er der, vi synes, at prisen er for høj. Fordi de kvoter, vi afgiver, de er væk. De er et nyt nulpunkt, når vi skal starte forhandlingerne igen i 2026, forklarer Fridi Magnusen.

Hvor meget Fridi Magnusen har betalt for sine kvoter afslører han ikke præcist, men han fortæller, at de har en større værdi end en af hans både, der har en anslået værdi på omkring en kvart milliard.

- Det er en ret stor værdi, vi har liggende i selskabet, og det er klart, at vi skal kompenseres på en eller anden måde. Hvilket jeg også tror, vi bliver, fortæller han.

EU-Kommissionen har lavet en pulje på 4,6 milliarder kroner, der er øremærket til at hjælpe fiskeri-nationer. Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn har udtalt, at han vil forsøge at få så meget som muligt af puljen hjem til de danske fiskere.

Der er skabt ubalance

Kvoterne, fiskerne arbejder ud fra, er blevet omsat til en værdi i løbet af brexit-forhandlingerne. Denne værdi har parterne forhandlet om, da man skulle beslutte, hvor mange af kvoterne der skulle overføres til de britiske fiskere fra de europæiske.

I løbet af værdi-omregningen kom forhandlerne frem til, at det ikke kun er 25 procent af retten til britisk fiskezone, som Fridi Magusen og hans kolleger har måtte afstå. Faktisk har briterne fået adgang til yderligere farvand med sig hjem fra forhandlingsbordet i Bruxelles.

- Puslespillet har været at finde forskellige arter, man har kunnet betale med. Der har man betalt med arter, der ikke normalt fiskes i britisk fiskezone. Det er en af de bekymringer, vi har. At vi allerede nu betaler med kvoteandele i Nordatlanten, som ikke er britisk fiskezone, forklarer han.

Historisk set har europæiske fiskere altid fisket mere i den britiske fiskezone, end briter har gjort i den europæiske. Derfor er Fridi Magnusen ikke glad for den løsning i aftalen, hvor briterne som en del af kvotebetalingen nu får adgang til Nordatlanten .

- Da brexit blev en realitet, var vi bekymrede for den balance, da vi står dårligere i forhold til Storbritannien, da vi fisker meget i deres farvand. Vi var godt klar over, at det ville være en vanskelig forhandling, fortæller Fridi Magnusen.

Kort aftale giver usikkerhed

Aftalen for fiske-brexit løber indtil sommeren 2026, hvor kvoterne igen skal til forhandling mellem parterne. Men i den mellemliggende periode vil det blive svært for Fridi Magnusen og hans kolleger at slappe af og fiske det, som kvoterne nu engang tillader.

- Før brexit bakkede alle op om systemet. Det gjorde, at man havde mulighed for at lave en mere langsigtet planlægning for fiskeriet og for investeringer i fiskeriet. Det er blevet taget væk fra os, og nu har vi fem år og seks måneder, hvilket er kort tid, når vi taler store investeringer. Mange af de store skibe koster en kvart milliard, og dem kan du ikke investere i, når du kun har en aftale indtil 2026, siger han og fortsætter:

- Vi er ikke nervøse for at miste vores eksistensgrundlag, men den korte aftale skaber en usikkerhed for fiskeriet.