Jobbet gav Charlotte Bering gode oplevelser, men også en følelse, hun ikke vidste, hvor hun skulle parkere.

- Jeg fik at vide, at jeg spildte mit talent. Jeg var jo dygtig i folkeskolen, men jeg var glad for at være frisør, siger hun.

Charlotte Bering blev uddannet frisør som 20-årig og er nu 33 år. Hun beskriver sig selv som en kreativ sjæl, der har svært ved at sidde stille. 

Frisørfaget var ikke hendes eneste job. Hun har prøvet flere fag, men intet gav hende, hvad hun havde brug for. 

Og da hun blev mor, og børnene blev større, gik det op for hende, at nu gik den ikke længere med skæve arbejdstider og krævende jobs.

Hun så kolleger slide sig selv op. Det ville hun ikke.

Så hun begyndte at søge kontorstillinger. Men fik kun afslag. Hun følte sig sat i bås.

- Jeg tror, at jeg blev set ned på, fordi jeg var frisør, siger Charlotte Bering.

Jobkonsulenter foreslog, at hun skulle søge andre stillinger, hun var bedre kvalificeret til. 

Det ville hun ikke.

Men efter tre års forgæves jagt og 100 ansøgninger var hun tæt på at give op.

Direktøren i stolen