Disse brugte biler er blevet dobbelt så meget værd

Ejer du bestemte bilmodeller kan der være gode penge at tjene ved at sælge

NORDJYLLAND:Stor efterspørgsel, men få biler. Sådan kan bilmarkedet herhjemme beskrives, og maj fortsætter den linje, vi har set i foråret. 

Her kom der nummerplader på 13.500 biler, hvilket er en femtedel under samme måned i fjor.

 Det fald går igen i årets fem første måneder, hvor den allestedsnærværende mangel på mikrochips, udfordringer med bl.a. stål og dermed lange leveringstider sætter et dybt aftryk og der blev solgt små 59.000 biler, som altså er samme tilbagegang som i maj.

Den nye Toyota Aygo X er kommet godt fra land, og bilen, der befinder sig mellem mikro- og miniklassen, kom ind som nummer tre i maj. <i>Foto: Christian Scharcht</i>

Den nye Toyota Aygo X er kommet godt fra land, og bilen, der befinder sig mellem mikro- og miniklassen, kom ind som nummer tre i maj. Foto: Christian Scharcht

Ford Kuga Plug-i-Hybrid er tilbage i toppen af salgslisterne, og den blev den fjerde mest solgte bil i sidste måned. <i>Foto: Christian Schacht</i>

Ford Kuga Plug-i-Hybrid er tilbage i toppen af salgslisterne, og den blev den fjerde mest solgte bil i sidste måned. Foto: Christian Schacht

Skoda Enyaq i V, der netop er lanceret som Coupé, blev den mest solgte elbil og kom ind som nummer fem på den samlede liste. <i>Foto: Christian Schacht</i>

Skoda Enyaq i V, der netop er lanceret som Coupé, blev den mest solgte elbil og kom ind som nummer fem på den samlede liste. Foto: Christian Schacht

Brugte biler stiger i pris

Himmelflugten på brugtbilpriserne presser også de billigste biler, der er 10-15 år gamle, og som nu er blevet mere interessante for mange. Men de kræver også en mere grundigt gennemgang før køb.

Det betyder ifølge Jan Lang, som er analytiker på Bilbasen, at biler, der før kostede 20-25.000 kroner, nu måske løber op i 40.-50.000 kroner.

Den første generation af trillingerne Toyota Aygo, Citroën C1 og Peugeot 107 er stadig eftertragtede. Men priserne er forholdsvis høje <i>Foto: Jens Overgaard</i>

Den første generation af trillingerne Toyota Aygo, Citroën C1 og Peugeot 107 er stadig eftertragtede. Men priserne er forholdsvis høje Foto: Jens Overgaard

De mest populære modeller er mikrobilerne, som er billige i drift, og hvor selv den første generation af Toyota Aygo fra 2005 er eftertragtet. Men stort set alt kan sælges. Behovet er nemlig vokset markant, efter at mange i 2020 gik væk fra offentlig trafik, da Coronabølgen satte ind, og de har vænnet sig til at have egen bil.

Peugeot 207 fra 2008 med et par hundrede tusinde km på tælleren kan sagtens stå i små 50.000 kr. <i>Foto: Peugeot</i>

Peugeot 207 fra 2008 med et par hundrede tusinde km på tælleren kan sagtens stå i små 50.000 kr. Foto: Peugeot

Opel Astra H, som blev produceret frem til 2010, er den solid brugtbil, der stadig sælges til højre priser. <i>Foto: Opel</i>

Opel Astra H, som blev produceret frem til 2010, er den solid brugtbil, der stadig sælges til højre priser. Foto: Opel

Det gælder om at undgå biler, der er for avancerede. Vælg en bil med simpel mekanik frem BMW eller Mercedes.
- Vi taler om de første generationer af mikrobiler eller miniklassebiler fra samme årgange. De er ikke så teknisk avancerede, at det kræver større mekanisk viden, siger Jan Lang.

Service og sliddele typisk billigere for gamle end nye biler. Det gælder også ældre mellemklassemodeller som Opel Astra, Ford Focus og generelt flere modeller fra Toyota

Tjekliste for køb af ældre bil

  • Undersøg om bilen lugter brændt i motorrummet eller fugtig i kabine eller bagagerum. Det kan være tegn på oliespild eller utætheder.
  • Tjek også, om gearkasse og håndbremse virker.
  • Tjek grundigt for rust.
  • Hav gerne en bilkyndig med ude og gennemgå bilen.
  • Få evt. lavet en brugtbiltest. F.eks. hos FDM eller Applus eller køb en halv time på et værksted.

Bilbasen

Gang i elbilssalg

Der kommer fortsat mange nummerplader på elbiler, der om nogle er proppet med computerchips. Her blev der sidste måned solgt 2.200 af slagsen. 

Det er dog ikke fair at sammenligne med tidligere år her, da der er kommet mange flere elektriske modeller på markedet det sidste år. I samme åndedrag skal siges, at plug-in-hybriderne taber terræn, og antallet af indregistreringer for den type falder. Det skydes dog formentlig mest leveringsproblemer. Men på papiret overhaler elbilerne umiddelbart altså plug-in-hybriderne, selv om salgslisterne er mere misvisende end nogensinde.

Der er dog ingen tvivl om, at plug-in-bilerne går ind i en ny fase. Fra nytår mindskes afgiftsbegunstigelsen, mens de grønne ejerafgifter stiger. 

Hele spektret

Det er klassiske modeller som Citroën C3 og Peugeot 208, der ligger i toppen af top-20 listen over solgte biler, fulgt af nyheden, Toyota Aygo X på tredjeplads.

De er fulgt af opladningshybriden, Ford Kuga Plug-in Hybrid, og elbilen, Skoda Enyaq iV, hvilket giver et meget godt billede af udviklingen. Der er dog kun få hundrede biler mellem placeringerne i toppen på grund af der forholdsvis lave generelle salgstal. Så leveringssituationen hos de enkelte importører sætter et solidt præg.

En elektrisk model som Audi Q4 e-tron sælger også godt og sniger sig ind på en 15. plads på den store liste. En joker er Tesla, som altid plejer at levere mange biler ved kvartalsafslutninger. Ingen Tesla figurerer på top-10-listen over elbiler i maj. Så det bliver interessant at se, hvor mange eksemplarer der bliver leveret i juni af Model 3 og Model Y, hvor flere kommer fra den nye Tesla-fabrik i Tyskland.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.