Disse uddannelser giver den højeste løn, men noget andet trækker i de unge
Nogle lange videregående uddannelser giver en indkomst på over 1,3 millioner om året, men det er ikke det tal alene, unge kigger på, når de vælger uddannelse. Det er noget helt andet, som man ikke kan købe for penge.
Læser man jura, medicin eller forsikringsmatematik, har man kursen sat mod en årsløn på over en million kroner.
Det viser en ny opgørelse fra den liberale tænketank CEPOS.
Men det er ikke alene lønnen, de unge kigger på, når de vælger uddannelse.
Det fortæller Noemi Katznelson, ungdomsforsker på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.
“Vi står med en generation af unge, der i stigende grad synes at tage stilling til, hvordan deres fremtidige liv skal indrettes,” siger hun.
“Og her spiller arbejdslivet en stor rolle.”
Work/life-balancen er skyllet ind over det danske arbejdsmarked de senere år. Mennesker har i højere grad fået øjnene op for, at arbejds- og familielivet skal passe sammen.
Har man en baby, er det måske bedst at arbejde forskudt, eller måske en 4-dages arbejdsuge passer lige ind i ens kalender.
Mange forhold spiller ind på unges uddannelsesvalg, mener Noemi Katznelson.
“I dag er kampen om de unge på arbejdsmarkedet hård, og mange unge overvejer også deres kommende arbejdsliv, når de vælger uddannelse. Måske ser vi en tendens til, at flere unge er skeptiske over for, hvor meget arbejdet egentlig skal fylde i deres hverdag,” siger hun.
På arbejdsmarkedet er der flere og flere virksomheder, der slår sig op på andet end løn.
I Novo Nordisk promoverer man eksempelvis sine barselsregler, som ligner de fordelagtige vilkår, man kender fra det offentlige arbejdsmarked. Andre steder får medarbejderne selv lov til at bestemme deres mødetider.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.