Erhverv

Drømmer du om at bytte hamsterhjulet ud med eventyr? Digital nomade giver dig her sine bedste råd

Mille Sjøgren er digital nomade. Hun og familien har rejst rundt i hele verden samtidig med, at hun har har arbejdet digitalt. Mille mener, at alle kan gøre det, hvis de virkelige vil. Her får du hendes bedste råd til at komme i gang.

Sidder du også sommetider på kontoret og drømmer om noget andet? En hverdag og et arbejdsliv, hvor du ikke skal stå op klokken kvart i kvalme for at smøre madpakker og aflevere børn, for så at sætte dig ind på kontoret fra klokken 8 til 16, hente børn og ordne dagens huslige pligter, inden du lægger dig i sengen og ved, at hamsterhjulet starter forfra igen i morgen. Og dagen efter.

Vi er vist mange, der drømmer om at rykke hverdagen – og de skide madpakker - op med roden, og i stedet pakke børnene i kufferten og rejse ud i verden et par måneder eller endda et par år, imens børnene er små, så man kan få lidt kvalitetstid sammen som familie. Og tænk nu hvis, man kunne tage arbejdet med sig.

For de fleste bliver det dog ved snakken.

For man har sat sig lidt for dyrt i huset, man har udgifter til to biler og kan ikke helt overskue, hvordan man kommer i gang med sådan en drøm? Og er det ikke også lidt urealistisk? Så vi fortæller i stedet os selv, at vi jo har det meget godt herhjemme.

Drømmene er mange. Undskyldningerne for ikke at udleve dem er endnu flere.

Lyder de tanker bekendt? Så skal du læse med her.

Vigeur har nemlig taget en snak med Mille Sjøgren, der er digital nomade. Hun arbejder som journalist og speaker i sin virksomhed Millespeak. Her speaker hun for danske kunder til eksempelvis reklamefilm.

Hun har i mere end 10 år kombineret sit arbejde med rejser og eventyr sammen med sin mand Kristian og deres to børn Elva på 12 år og Vigfus på 14 år. Når hun rejser, optager hun speaks i et oppusteligt lydstudie, som hun så sender hjem på lydfiler.

I denne artikel giver hun gode råd til dig, der drømmer om at rejse ud i verden med arbejdscomputeren under armen, men bare ikke lige er kommet afsted endnu.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden