Ejendomsmatador bliver endnu større: Overtager 220 lejemål
Overtager ejendomme med over 200 lejemål
Opdateret kl. 17:34
Han ejer allerede over 200 ejendomme gennem sit personlige ejendomsselskab.
Og nu tilføjer han en ordentlig bunke lejemål til den i forvejen store beholdning af ejendomme.
Magnus Kjøller har overtaget den fulde kontrol med ejendomsselskabet SQM Ejendomme ApS.
Her han indtil i dag stået for en ejerandel på 50 procent - den samme andel som familien Sanderhoff, der nu har solgt deres anparter til Magnus Kjøller.
Med transaktionen overtager den nordjyske serieiværksætter og ejendomsinvestor over 200 lejemål - primært boliger - i Randers-området, som SQM Ejendomme ejer.
- Kjøller Ejendomme er allerede solidt etableret i Aalborg og omegn, og nu er det tid til at udvide for at fremtidssikre selskabet yderligere. Derfor er vi meget tilfredse med den seneste transaktion, som er med til at cementere vores position på det jyske ejendomsmarked, siger Steen Royberg, bestyrelsesformand i Kjøller Ejendomme, i en pressemeddelelse.
Efter overtagelsen af SQM Ejendomme råder Magnus Kjøller ifølge den udsendte pressemeddelelse over 450 lejemål med en samlet estimeret handelsværdi på omkring 800 millioner kroner.
Magnus Kjøller opbyggede i sin tid en formue på virksomheden Pointworld.
Inden for de senere år har han forladt det nordjyske ejendomsmarked - for så hurtigt at returnere igen.
Tilbage i 2017 solgte han hele sin ejendomsportefølje i Aalborg til søskendeparret Peter og Anne Claesen - en handel til 223 millioner kroner med over 200 lejemål.
Gevinsten fra salget investerede Magnus Kjøller blandt andet i andre ejendomme.
I første omgang skete investeringerne sammen med Anne Mette Frost gennem selskabet Frost & Kjøller Ejendomme.
I 2020 købte Magnus Kjøller sin partner ud af selskabet, der ved den lejlighed skiftede navn til Kjøller Ejendomme.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.