Er du ambitiøs? Er din virksomhed? Så skal I med til Vigeur Live!
Brug en dag på at lære af topstrategen, blive inspireret af power-iværksætteren og bliv klogere på både AI, ledelse og psykologisk tryghed
Der er dage, der er helt specielle. Med oplevelser som giver én særlige indsigter, energi eller bare inspiration. De kan være skabt af sammentræf eller tilfældigheder – eller resultatet af planlægning og mennesker, der går op i en højere enhed. Sådan en dag havde jeg i november sidste år.
Hvor ordene ”man er nødt til at gøre, hvad der føles rigtigt - og ikke hvad der føles sikkert” satte sig fast fra Lars Silberbauer, CMO ved Nokia og tidligere både Lego, MTV og De Olympiske Lege.
Eller budskabet om at det i fremtiden handler om at gå fra mere til bedre, der kom fra futurist Anne Skare. I øvrigt i form at en særdeles memorabel analogi om en medisterpølse – der ikke nødvendigvis bliver bedre, fordi den bliver en meter længere.
Der var også Brian Holm, der lærte sig selv at elske regnvejr, så intet kunne slå ham ud. Et vildt studie i vedholdenhed.
Og det var bare nogle af højdepunkterne fra første udgave af vores dagskonference, Vigeur Live.
Den 15. november gør vi det igen. Forsøger at skabe en helt særlig dag, med inspiration, viden, ambitioner og energi til dig og din virksomhed. Og med de talere, vi har på programmet, er jeg sikker på, at det bliver en ekstraordinær dag.
Jeg glæder mig til at høre om ambitiøse mål og work/life-balance fra én af landets mest succesfulde kommercielle power-kvinder – Le Gammeltoft.
Jeg glæder mig også til at dykke ned i, hvordan man strategisk skaber psykologisk tryghed og hvad EQ kan gøre af forskel i en virksomhed. Fortalt af én, der har læst folks tanker og adfærd – både på scenen, TV og i store erhvervshandler – Mikkel Severin.
Et af tidens – med rette – største emner, er kunstig intelligens. En teknologi som kommer til at revolutionere alle brancher så voldsomt og hurtigt, at de færreste af os forstår det. Teknologi-vært Nikolaj Sonne fortæller om AI og ledelse.
Hvis nogen kan pege på de vigtigste tendenser indenfor ledelse, må det være hende, der står i spidsen for 130.000 ledere. Som nordjyde har Pernille Simonsen endda også et regionalt perspektiv på tidens udfordringer.
Hvordan styrer man klogt igennem komplekse problematikker – og hvad kan erhvervslivet lære af Christiansborgs fejl? Branchedirektør for Dansk Industri, Karsten Lauritzen, giver et indblik i sine erfaringer.
Og hvad gør man, når verden lægger hårdt pres på én? Det ved Birgitte Dam Jensen, som har trænet soldater, der udsendes til områder med høj risiko for gidseltagninger.
Sidst, men bestemt ikke mindst, glæder jeg mig vildt til at gå på scenen med Martin Rossen. Strategen, der forandrede Socialdemokratiets arbejdsmodus og bragte dem ind i Statsministeriet. Det kommer netop til at handle om strategi og eksekvering – og hvordan vi alle kan bruge metoderne i vores liv og virksomheder.
Det bliver en afsindigt inspirerende dag med masser af grobund for store ambitioner og nye forbindelser.
Jeg håber, vi ses.
Tom Bue,
Chefredaktør, Vigeur.
Skal du med, når Vigeur går LIVE?
Vigeur fylder Aalborg Kongres & Kultur Center med inspirerende oplæg, breakout-sessions og levende dialog, når Vigeur går LIVE onsdag 15. november.
Oplev stærke oplægsholdere og vær med i et ambitiøst fællesskab, som vil mere. Skab nye relationer, både personligt og professionelt. Vi sørger for at give dig et kulinarisk indspark fra MEST i løbet af dagen. Det er med i prisen. Vi glæder os til at dele oplevelsen med dig.
Læs mere og køb billet her
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.