EU-Kommission: Bankers negative renter er umiddelbart efter bogen
I sidste ende er det domstolene, der skal afklare, om negative renter er efter reglerne, siger kommission.
EU-Kommissionen vurderer umiddelbart, at det ikke er i strid med reglerne, at danske banker opkræver negative renter på basale betalingskonti.
Men det er i sidste ende domstolene, der skal afgøre, om reglerne er overholdt.
Det viser et svar til Finanstilsynet, som har bedt kommissionen vurdere sagen.
I Danmark begyndte bankerne i 2019 at indføre negative renter over for private bankkunder.
Jyske Bank var den første danske bank, der indførte tiltaget, men i dag er det standard i de fleste banker, at man skal betale negative renter, hvis man har mere end 100.000 kroner stående.
I Danmark har både Forbrugerombudsmanden og erhvervsminister Simon Kollerup (S) sat spørgsmålstegn ved bankernes ret til at opkræve negative renter.
Forbrugerombudsmanden har varslet, at man vil køre en sag ved domstolene.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.