Erhverv

Fædrene blev "tvunget" på barsel - og det var lige det, der skulle til

Peter Simonsen er erhvervsredaktør hos Det Nordjyske Mediehus.
Peter Simonsen er erhvervsredaktør hos Det Nordjyske Mediehus. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 11:22

Dette er en kommentar skrevet af Nordjyskes erhvervsredaktør, Peter Simonsen. Den udtrykker skribentens egen holdning.

Der findes nyskabelser, der får følelserne til at koge og kommentarsporene til at gløde.

Øremærket barsel er én af dem.

Loven, der sikrer 11 ugers øremærket barsel til både mor og far eller medforældre, nærmest detonerede som en bombe i den offentlige debat, da den tilbage i 2022 så dagens lys.

Med armene i vejret jublede dens fortalere, mens skeptikere stod i kø for at kalde det statslig tvang. Et overgreb på den personlige frihed.

Jeg selv stod midt i orkanens øje som kommende far til mit andet barn, Frida. Og jeg kan på bagkant af både den nye lov, min egen barsel og helt nye, opsigtsvækkende tal konstatere én ting:

Hold op, hvor er vi i gang med at bryde med årtiers kønsrollemønstre. Til alles bedste.

En ny undersøgelse fra fagforeningen Lederne viser, at fædre i hele landet efter indførelsen af øremærket barsel tager markant mere orlov med deres børn. 

I gennemsnit 29,3 dage mere end før.

Og vigtigst: Det er ikke kun fædre i Københavns hippe kernefamilier, der rykker. Det er også fædre i Nordjylland, Vestjylland, Sydjylland og på Bornholm – steder, hvor barslen tidligere var kortest.

I Nordjylland er fædres barsel i gennemsnit fordoblet fra 30 til 60 dage. Det er historisk.

Og det har ikke kun betydning for den enkelte familie. Det betyder noget for os alle.

I årtier har vi talt om behovet for større ligestilling på arbejdsmarkedet, og at mænd skal påtage sig mere barsel. Vi har talt og talt, men virkeligheden har gang på gang vist, at uden et skub sker der intet.

Det skub kom med den øremærkede barsel, og nu ser vi bevægelsen:

Flere fædre end nogensinde tager del i det, der tidligere var mors domæne. Ikke kun fordi de skal, men fordi de kan. Fordi de vil. Og fordi nogen endelig insisterede på, at de skulle.

Den hidtidige model, der lod kvinden tage karrierepausen og manden tage lønhoppet, er under opbrud.

En moderne forståelse af faderskab, hvor far ikke bare er sjov i weekenden, men en reel omsorgsperson fra dag ét, vinder frem.

Det er godt for arbejds- og familielivet, for kvinders karriere og løn – og for samfundet som helhed.

Er vi så i mål? Selvfølgelig ikke. Løser øremærket barsel alt? Nej. Men vi har spildt nok år med snak uden handling, og nu er vi i gang. Og endnu vigtigere: Arbejdspladser landet over bakker i stigende grad op med gunstigere barselsvilkår, fleksibilitet og accept. 

Det er afgørende.

Ellers bliver barselsvalget stadig skævt – uanset hvad loven dikterer.

Kritikere vil stadig sige, at der er tale om et overgreb på den personlige frihed. At tvang aldrig har ført noget godt med sig, og at familier skal have lov til at indrette sig, som de vil.

Men hør lige her: Ingen tvinger fædrene til noget som helst. De kan frit afstå at bruge de barselsuger, som nu er øremærket. Ingen holder dem en pistol for panden. Men ja, valget er blevet mere lige.

Og det er hele pointen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden