I hvert fald når man, som jeg, følger erhvervslivet tæt og hver uge forsøger at analysere de større tendenser.

Aldrig har vi talt så meget om værdier i erhvervslivet; purpose, ansvar og samfundsrolle. Du finder den slags ord i lag på direktionsgangene, og alligevel er det alt andet end risikofrit at handle på dem.

Danni Bühlmann er et glimrende eksempel.

Som koncerndirektør i Bühlmann Hotels bruger han i dag både sin virksomhed, sit netværk og egne midler til at samle ind til udstyr, blandt andet dronedetektorer, der sendes direkte til fronten i Ukraine.

Og han rejser selv derned for at aflevere det.

At skaffe udstyr, der har til formål at beskytte mennesker snarere end at skade dem, burde være en relativt ukontroversiel beslutning. Det er det ikke.

For i det øjeblik Danni Bühlmann står med fødderne plantet på ukrainsk jord og afleverer udstyr til brug i krig, bevæger han sig ind i det, som forskningen kalder ”the double-edged sword of corporate activism.”

En virkelighed, hvor virksomheder både forventes at tage stilling og samtidig løber en risiko, når de gør det. For ikke alle ser verden ens.

Det, der for nogle kunder og samarbejdspartnere er ansvar, er for andre utidig politisk indblanding. I praksis betyder det, at en beslutning, der styrker loyaliteten hos nogle, kan få andre til at vende sig væk.

Det er det dilemma, som moderne ledelse i stigende grad må navigere i. Altså at tavshed bliver opfattet som ligegyldighed og handling som stillingtagen. 

Og at begge dele har en pris.

Heroppe i Nordjylland plejer vi at sige, at man ikke kan både blæse og have mel i munden. Oversat til direktions- og bestyrelseslokalet: 

Der findes ikke længere et neutralt sted at stå.

Danni Bühlmann forsøger ikke at lade som om, der gør. Han trækker sin egen grænse ved våben. Det er hans måde at balancere ønsket om at hjælpe og behovet for at kunne stå inde for beslutningen – også over for sine medarbejdere.

Og han siger det selv:

- Nogen kan jo se det som politisk eller som stillingtagen. Det er en risiko, jeg tager.

Gik jeg med hat, var den hermed lettet for den aalborgensiske hotelejer.

Ikke fordi alle erhvervsdrivende bør engagere sig i krig og fragte dronebeskyttelse til fronten, men fordi vi har brug for flere, der ikke bare passer deres forretning, men tør tage stilling og handle aktivt.

Også når det indebærer en risiko.

Mange nordjyske virksomheder er netop skabt af mennesker, der turde gøre tingene på deres egen måde. I dag handler det bare ikke længere kun om produkter og forretningsmodeller, men også om værdier, etik og moral.

Og her indrammer vi min centrale pointe:

Vi har ikke brug for et erhvervsliv, der taler om ansvar, men aldrig tager det. Og vi har ikke brug for et erhvervsliv, der kun tør mene noget, når det er risikofrit.

Derfor er Danni Bühlmann et hattelet værd. Uanset om du er enig i hans beslutning eller ej.

Peter Simonsen er redaktionschef for Erhverv.