arbejdsgiver

Fagbevægelse vil have trepartsforhandlinger om ukrainere

FH vil diskutere, hvordan man sikrer ukrainske flygtninge ordentlige arbejdsforhold, når de kommer hertil.

Det forventes, at tusindvis af ukrainske flygtninge den kommende tid ankommer til Danmark.

Flere arbejdsgivere har allerede meldt ud, at de er klar til at ansætte dem, og nu beder Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) regeringen om at indkalde til trepartsforhandlinger, der skal sikre ukrainerne ordentlige arbejdsforhold, og at de hurtigt kan komme i arbejde.

- Vi står i en særlig situation med krig i Europa, og vi må alle gøre, hvad vi kan for at hjælpe. En stor flygtningestrøm fra Ukraine kan give lange sagsbehandlingstider, hvor mennesker på flugt sidder og visner frem for at bidrage til det danske samfund.

- Det kan ingen være tjent med - hverken danskere eller ukrainere, så lad os få ukrainerne i gang på ordnede danske vilkår så hurtigt som muligt, siger Lizette Risgaard, der er formand for FH, i en pressemeddelelse.

Hun mener, at fagbevægelsen ud over at sikre ordentlige arbejdsvilkår for ukrainerne i kraft af sit gode branchekendskab kan hjælpe til med at pege på, hvor der er ledige job.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden