Fart på amerikansk arbejdsmarked: 390.000 job skabt i maj
Med 390.000 nye arbejdsplader præsterede det amerikanske arbejdsmarked bedre i maj end ventet.
Det amerikanske arbejdsmarked fik i maj måned 390.000 flere i arbejde end måneden før, viser tal fra det amerikanske arbejdsministerium.
På forhånd var forventningerne fra analytikere en smule lavere - 318.000. Dermed overrasker det amerikanske arbejdsmarked positivt.
Den positiv udvikling har også trukket flere af dem, der har været arbejdsløse i længere tid ud på arbejdsmarkedet. I USA skal man være uden arbejde i 27 uger for at være langtidsledig.
Samtidig med at der kommer flere i job, kommer der også flere personer i arbejdsstyrken i USA. Derfor er ledigheden stort set uændret omkring 3,6 procent, hvilket historisk set er lavt.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.