Fire former for tilbagetrækning: Se, hvem der føler sig mest nedslidt
En ny rapport giver svaret på, i hvilke former for tilbagetrækning folk føler sig mest nedslidte – både fysisk og psykisk.
Føler Arne-pensionisterne sig mere fysisk nedslidte end førtidspensionisterne?
Og i hvilke former for tidlig tilbagetrækning føler folk sig mindst psykisk nedslidte?
Det giver en ny rapport svaret på. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har nemlig sammenlignet nedslidning blandt seniorpensionister, førtidspensionister, efterlønnere og folk på Arne-pension.
Rapporten kommer fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, der undersøger fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.
”Når vi sammenholder de fire tilbagetrækningsformer, er der markant forskel på, hvor mange der føler sig nedslidte. Vi kan se, at rapporteringen af dårligt helbred, nedslidning, nedsat arbejdsevne, smerte og stress er væsentligt mere udbredt hos personer på seniorpension og førtidspension end hos personer på efterløn og Arne-pension,” siger professor Lars L. Andersen fra NFA i en pressemeddelelse.
Han er en af forskerne, der står bag rapporten.
Følelsen af fysisk nedslidning på tværs af de 4 grupper er mere udbredt end følelsen af psykisk nedslidning.
Ved sammenligning af de fire grupper, er det specielt personer på seniorpension og førtidspension, der føler sig nedslidte.
Her er der mellem 56 procent og 64 procent, der føler sig fysisk nedslidt, mens mellem 21 procent og 43 procent føler sig psykisk nedslidt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.