Et arbejdsliv er for langt de fleste mennesker et sjovt, spændende og udfordrende forløb med både op- og nedture.

I serien ”Mit CV” får du et indblik i et menneskes karriere på arbejdsmarkedet, hører om de erfaringer, der er gjort undervejs, og hvordan de forskellige jobs har været med til bringe de medvirkende til, hvor de er i dag både som menneske og medarbejder.

Fælles for de personer, der medvirker i serien er, at de i dag har deres arbejdsplads i Nordjylland.

Diana Sørensen er 48 år og direktør for Nordjyllands Beredskab. Hun er opvokset i Vrå og er i dag bosat i Kærby i Aalborg. Her deler hun hus med sin mand Carsten og deres tvillingepiger på 13 år. Her er Dianas CV:

1988–1990: Hjælper i frisørsalon i Vrå
Jeg er vokset op i et hjem med selvstændige forældre, så jeg har nok overtaget deres tilgang til arbejdslivet. Man skal vise, hvad man kan og gøre sig fortjent til tingene. Jeg manglede aldrig noget, men fik ikke penge bare fordi jeg kom og spurgte. Min far var murermester, og jeg hjalp blandt andet med at støbe og rydde op på byggepladser.

Det første job, hvor jeg fik udbetalt løn var ved den lokale frisør Anni Melgaard. Jeg blev selv klippet der, og hun havde brug for en skolepige, der kunne gå til hånde. Jeg var lidt nervøs i forhold til at skulle være så tæt på kunderne. Hvad nu hvis jeg var skyld i, at de fik sæbe i øjnene eller vandet var for varmt? Og så skulle jeg jo snakke om alt muligt. Anni var en god chef, og det var meget vigtigt for mig, at hun oplevede, at jeg var en hjælp og ikke bare et godgørende formål. En del af aflønningen var, at jeg fik lavet krøller til min konfirmation, og jeg passede godt på de penge, jeg tjente. Det var jo dengang, hvor man lavede regnskab i et lille kladdehæfte. Jeg har aldrig været nærig men meget bevidst om penge og har sparet op til de ting, jeg gerne ville have. Der var også en vis stolthed forbundet med at kunne tjene sine egne penge.

Jeg havde også et lønnet job i kirkekoret i Vrå. Jeg har drillet mine egne piger, som går til konfirmationsforberedelse, med, at jeg var så snu at melde mig ind i kirkekoret og fik penge for at møde op i kirken. Der var et virkelig godt socialt fællesskab, og organisten havde en god opdragende effekt på os unge tøser. Hun råbte ikke højt og skældte ikke ud, men vi var ikke et sekund i tvivl om, hvad hun forventede af os.

Konfirmationskrøllerne var en del af betalingen for Diana i jobbet hos den lokale frisør. Privatfoto.

1990-1993: Ekspedient, nærbutik i Vrå
Da jeg stoppede hos frisøren, skulle jeg have et nyt job. Det blev i den lokale nærbutik. Ret hurtigt skulle jeg stå der alene og lukke butikken kl.21 om aftenen. Når jeg tænker på det i dag, tvivler jeg på, at jeg ville lade mine egne piger stå alene med sådan et job i den alder, jeg havde på det tidspunkt. Men man lærte at have mange bolde i luften.
Nærbutikken var et naturligt samlingspunkt i byen, hvor folk lige kunne købe de småting, de manglede efter normal lukketid. Man kunne godt være lidt presset, når der stod fire-fem mennesker i kø, mens man skulle blande slik for fem kroner til Per, der ville have en af hver slags.

1993: Afløser i hjemmeplejen i Løkken/Vrå Kommune
Jobbet var en rigtig spændende oplevelse og satte mange tanker i gang. Ud over oprydning og rengøring skulle jeg også hjælpe folk i bad og sørge for, at de fik deres medicin. Jeg synes, det var lidt specielt, at jeg måtte uddele medicin. Jeg var blandt andet ved et ældre ægtepar, hvor manden var rimelig frisk, mens konen var dårlig. Det fik mig til at tænke over, hvor svært det måtte være at se sin ægtefælle svinde hen og være afhængig af hjælp. Så det var meget vigtigt for mig at vise hensyn og respekt.

Jeg havde også en ældre kvinde, som sad i kørestol og var flyttet til Vrå i en sen alder. Hun havde aldrig set det grønne område i byen, der hedder ”Lunden”. Så jeg tog hende med derned engang, efter jeg var færdig med min vagt. Hun var dybt taknemmelig, men jeg fik ballade med de andre medarbejdere, fordi jeg havde brudt grænserne for, hvad man måtte gøre. De havde jo ikke mulighed for at bruge en ekstra eftermiddag på det, ligesom jeg havde. Jeg havde slet ikke tænkt i de baner. Den ældre dame blev rigtig glad for det. Så det var det værd, selv om jeg fik lidt ballade for det.

1993-1994: Rengøringsmedarbejder hos ISS
Jeg var begyndt at læse cand.scient.adm på Aalborg Universitet og boede i en lille lejlighed i Nørresundby. Rengøringsjobbet startede kl. 4, og så mødte jeg på universitetet kl. 8. Sådan kørte det i en periode og nogle gange var der også tale om eftermiddags – eller weekendvagter. Jeg kom igennem mine år på universitet uden studiegæld. Det var ikke noget mål i sig selv, men det var vigtigt for mig at have en tilknytning til arbejdsmarkedet og have noget ved siden af studierne.

1994-1996: Ekspedient, HMV Shop i Bispensgade i Aalborg
Det var et godt studiejob. Jeg ville egentlig gerne have fundet noget studierelevant, men det lykkedes ikke. HMV var et godt alternativ, og mens jeg var der, åbnede de en afdeling i Magasin. Det betød, at man op til jul kunne have rigtig mange timer, og det var forholdsvis nemt at pakke gaverne ind. Jeg synes virkelig, det var spændende at følge med i den nye musik, der kom.

1996-1999: Studiejob, Jyske Bank i Randers
Min kæreste dengang, som er min mand i dag, havde fået job i Jyske Bank i Randers, og jeg flyttede med. Jeg skulle skrive speciale på mit studie i Aalborg, og det kunne jeg ligeså godt sidde og gøre i Randers. Jeg fik et studiejob i Jyske Bank, hvor jeg skulle tælle døgnboksen op. Det var den boks, hvor dagens omsætning fra forskellige virksomheder blev lagt i efter lukketid. Kuverterne fra McDonalds og ostehandleren var noget af en oplevelse at åbne mandag morgen. De lugtede helt forfærdeligt. Derudover tastede jeg girokort ind og lavede kassebetjening. Der blev næsten tale om et fuldtidsjob i slutningen af mit speciale. Jeg forsatte i banken efter jeg var færdig med at læse og søgte job.