Fornem pris: Aalborg Lufthavn er den bedste i Danmark
Indtager førstepladsen foran Billund og København
Opdateret kl. 09:41
NORDJYLLAND: Heroppe vidste vi det jo godt, men nu det slået fast. Den bedste danske lufthavn er Aalborg Lufthavn - foran Billund Lufthavn og Københavns Lufthavn.
Lufthavnen fik hæderen onsdag aften, da rejsehjemmesiden Standby.dk for 24. år i træk uddelte ”Danish Travel Awards”. Det er en begivenhed, hvor man i rejsebranchen hylder hinanden og giver skulderklap til dem, der har gjort det bedst.
Det er det danske danske analyseinstitut Epinion, der har fundet frem til vinderne i de enkelte kategorier via det udvidede Danmarkspanel. Her stemte over 2600 medlemmer ligeligt fordelt over landet på alder, køn og bopæl. 46 procent af panelets medlemmer bor øst for Storebælt, resten vest for Storebælt.
Der var også priser til to andre virksomheder med tætte bånd til Nordjylland.
Bedste Passagerrederi (med trafik til og fra Danmark): Color Line foran DFDS og Fjord Line.
Bedste Rejsearrangør (med primært pakkerejser med rejseleder): Nilles Rejser foran Albatros Travel og Gislev Rejser (Albatros Travel).
Af andre interessante priser kan nævnes, at Bedste Rejseland i Europa gik til Portugal foran Grækenland og Spanien. Bedste rejseland uden for Europa er Israel foran Japan og Canada, mens Bedste Charterarrangør er Århus Charter foran Atlantis Rejser og Spies.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.