Det siger arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl, efter at industriens parter søndag har indgået en treårig overenskomstaftale.

- Der har været et meget stærkt ønske fra medlemmerne om at få mere fleksibilitet ind i overenskomsten.

- Man har udvidet retten til en ekstra barnets sygedag, og man har lavet nogle særlige muligheder for, at bedsteforældre kan få to årlige børnebørns-omsorgsdage.

Der indføres desuden frihed til at ledsage nærtstående ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder.

Arbejdsgiverne har også fået et stort ønske opfyldt, påpeger Laust Høgedahl.

- Jeg hæfter mig ved, at det er lykkedes arbejdsgiverne at komme igennem med en treårig aftale. Det var ikke givet på forhånd.

- Der er meget usikkerhed rundt om i verden, men nu ved virksomhederne, hvordan lønnen udvikler sig de næste år, siger Laust Høgedahl.

Industriområdet er et såkaldt minimallønsområde. Det indebærer, at de afgørende sværslag om lønnen tages lokalt ude på virksomhederne.

- To tredjedele af lønnen aftales lokalt, så den reelle reallønsfremgang kender vi ikke. Den skal hentes ved lokale forhandlinger, siger Laust Høgedahl.

Forliget på industriens område bliver normalt betragtet som et gennembrudsforlig, der kommer til at danne skole for de øvrige forhandlinger, eksempelvis inden for byggeri- og transportområdet.

Når forhandlingerne er i mål, skal medlemmerne spørges om resultatet ved en urafstemning.

- Nu skal parterne ud og forsvare forliget og sælge det i baglandet, og så håber man på, at lønmodtagerne stiller sig tilfredse.

- Det endelige svar har vi først, når alle områder er kommet i hus, og man sender det til urafstemning, siger Laust Høgedahl.

/ritzau/