Nordic Waste

15.000 ton forurenet jord fra Nordic Waste på vej til Nordjylland

Masser af forurenet jord flyttes nordpå fra katastrofe i Randers

Himmerland Jordhotel modtager allerede mange lastbiler med forurenet jord fra Randers, og mange flere er på vej. Pladsen er ved at blive gjort klar til sin nye opgave.
Himmerland Jordhotel modtager allerede mange lastbiler med forurenet jord fra Randers, og mange flere er på vej. Pladsen er ved at blive gjort klar til sin nye opgave. Foto: Martin Damgård

Opdateret 06. februar 2024 kl. 10:53

Tusindvis af tons forurenet jord er i skrivende stund i gang med at blive flyttet fra miljøkatastrofen ved Randers til en næsten tom industrigrund i Nordjylland.

En lokal entreprenør har indgået en aftale med Randers Kommune om at modtage en stor mængde af det stadig skridende bjerg af forurenet jord, og de store lastbiler er allerede i gang med læsse vognlæs efter vognlæs af på grunden.

- Jeg er faktisk næsten lige kørt forbi stedet, og så to lastbiler med jord køre derhen, bekræfter Vesthimmerlands Kommunes borgmester Per Bach Laursen (V).

Han kan også bekræfte, at kommunen er orienteret om, at der er indgået en aftale mellem Randers Kommune og den lokale entreprenør Gunnar Nielsen A/S, der for ikke længe siden overtog grunden på Toftegårdsvej 28, der nu bærer navnet Himmerlands Jordhotel.

I første omgang drejer det sig om 15.000 ton, men det kan ende med at blive en hel del mere.

- Gunnar Nielsen A/S har underrettet os om det, selv om de egentlig ikke er forpligtet til det. Jorden, de modtager, er forurenet i en grad, der hører under den miljøgodkendelse, de har til stedet, fortæller Per Bach Laursen.

Direktør Christian Lønstrup for Gunnar Nielsen bekræfter, at der er tale om 15.000 ton forurenet jord, og at man også venter at skulle modtage mere:

- Men præcist hvor meget ved jeg simpelt hen ikke. Det afhænger af, hvor forurenet jorden, de vil sende, er, og det måles der hele tiden på. Og så de jordbundsforhold der er i Aalestrup, hvor vi skal være sikre på, at den forurenede jord kan ligge stabilt, forklarer han.

Natur- og miljøchef i Vesthimmerland Kommune, Christian Olesen understreger, at kommunen er forsigtig, så man er sikker på, at der er styr på forureningen: 

Gunnar Nielsen har godkendelse til at køre 15.000 ton af den forurenede jord fra Nordic Waste til jordhotellet i Aalestrup. De må dog ikke deponeres, før en geoteknisk undersøgelse af jordbundsforholdene er færdig.

Grunden er godkendt til at kunne modtage 170.000 ton jord, fortæller han:

- Men der er deponeret en mængde jord i forvejen. Det vil formentlig blive mindre end 100.000 ton, man ønsker at modtage,

Mellem fem og 20 lastbiler vil dagligt køre jord fra Randers til Aalestrup den kommende tid. Foto: Martin Damgård

Udvider grunden

Gunnar Nielsen A/S har for nylig købt den tomme nabogrund til jordhotellet, så der er god plads til at modtage store mængder jord. Hvor meget er ikke gjort op.

Nordic Waste har lige indgivet begæring om konkurs, og selskabet er som sådan endeligt ude af det direkte oprydningsarbejde. Det får dog ikke betydning for flytningen af jord til Nordjylland. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Gå til relaterede emner

Forsiden